Igen har EU suspenderet demokratiet for at sikre en krisepolitik, der imødekommer banker og finanskapital.

Natten til i går blev forhandlerne fra EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) enige med Cyperns præsident om de betingelser, som landet skal opfylde for at få et kriselån på 10 milliarder euro. Både Cyperns præsident og EU deltog i forhandlingerne, velvidende at der kunne opstå problemer med at få en aftale godkendt i Cyperns parlament, der torsdag i sidste uge havde afvist en tidligere aftale.

Det problem havde IMF-chefen Christine Lagarde en nem løsning på. De cypriotiske politikere behøver slet ikke at diskutere aftalen og stemme om den, mener Lagarde, fordi man med den nye pakke ikke bryder med EU's garanti af bankindeståender op til 100.000 euro.

Indeståender over 100.000 har man ikke garanteret, så dem kan man godt brandskatte, og tilsvarende har EU jo ikke udstedt nogen garanti for sociale ydelser, pensioner og uddannelse! 

Det er naturligvis i sidste ende befolkningen i Cypern, der afgør, om de vil bøje nakken for dette chokerende angreb - ikke kun på deres økonomi og sociale vilkår, men på demokratiet. Det svar vil blive givet i gaderne, på arbejdspladserne og på uddannelsesstederne.

Første gang EU suspenderede demokratiet for at tvinge sin nedskæringspolitik igennem var i Grækenland i efteråret 2011. Den socialdemokratiske PASOK-regering var ude af stand til at få flertal for sin låneaftale med den samme trojka. I den situation trådte regeringeleder Papandreou tilbage og overlod posten til den tidligere direktør i ECB Lucas Papademos.

Anden gang var, da Italiens regeringsleder Berlusconi blev udskiftet med EU-bureaukraten Mario Monti, fordi Berlusconi ikke ville levere den politik, som Bruxelles krævede.

Tredje gang var under trojkaens forhandlinger med Portugal om et kriselån. Før det blev godkendt skulle Portugals tre store partier skrive under på, at uanset udfaldet af det forestående valg, så ville man opfylde betingelserne for lånet.

EU holder demokratiets fane højt i skåltaler, men når demokratiet står i vejen for EU's nedskæringer, er befolkningernes demokratiske rettigheder det første offer.