Økonomerne tog fejl, da de skulle vurdere, hvor mange mennesker som står til at falde ud af dagpengesystemet.

Det erkender professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Rosholm, som er netop afgået vismand i Det Økonomiske Råd.

- Jeg troede på de skøn, vi havde, men vi var alenlangt fra at ramme rigtigt, siger han til Jyllands-Posten og bebuder, at han og andre økonomer nok skal bruge det kommende halve år til at finde ud af, "hvad det egentlig var der skete".

Det skulle ellers ikke være så svært. A-kasserne har jævnligt det sidste halve år fodret økonomerne med tal på, hvor mange som er arbejdsløse, og hvor lang dagpengeperiode de har tilbage. Det tal må naturligvis holdes op mod situationen på arbejdsmarkedet og samfundets generelle krise.

Det er på tide at erkende, at økonomer ikke er orakler, men også er talerør for en bestemt økonomisk politik.

Men for økonomerne har den såkaldte "motivationseffekt" haft større vægt. Det er iøvrigt også den effekt, som regeringen henviser til, og som de gang på gang taler om som en videnskabelig lov.

Den går kort sagt ud på, at jo mere sultne folk bliver, jo mere villige bliver de til at tage selv et lortejob til en dårlig løn. Omskrevet til pænt radikalt sprogbrug taler Marianne Jelved om, at de arbejdsløse bliver "mere kreative", jo tættere de kommer på dagpengekanten. 

Men selv om de arbejdsløse er nok så motiverede og kreative, hjælper det ikke, hvis der ikke er nok job at få. Hvilket får den nyslåede økonomiske vismand, Michael Svarer, til at konkludere, at "man på den måde har overvurderet motivationseffekten".

De blå økonomiske teorier slog altså fejl. Eller som Verner Sand Kirk, direktør i a-kassernes organisation, AK Samvirke, så rigtigt siger det:

- Når man er overbevist om sin models ufejlbarlighed, så kommer man til at tro, at hvis der ikke er overensstemmelse mellem virkeligheden og modellen, så er det nok fordi, virkeligheden ikke har tilpasset sig endnu.

Det er på tide at erkende, at økonomer ikke er orakler, men også er talerør for en bestemt økonomisk politik.