79,5 millioner mennesker var flygtninge i 2019. Dette tal fra FN's flygtningeorganisation UNHCR fremgår af organisationens årlige rapport, der udkom op til FN's flygtningedag, lørdag den 20. juni.

Nogle medier har nævnt dagen og skrevet om antallet af flygtninge. Men flygtningekatastrofen har ikke fået noget, der ligner den opmærksomhed, som den fortjener. Og det er en katastrofe, som bliver værre og værre fra år til år. Antallet af flygtninge er således vokset med 8,7 millioner det seneste år.

Konflikterne, som driver mennesker på flugt, har mange årsager. Men der er én hovedansvarlig, og det er imperialismen med USA og NATO-landene i spidsen.

Rapporten fra UNHCR oplyser flygtningetallene for de seneste 10 år. Der er tale om en uafbrudt vækst med undtagelse af 2011, hvor tallet var 38,5 millioner og faldet 2,6 millioner siden 2010.

UNHCR's hjemmeside indeholder bjerge af informationer og historiske fakta, som er tankevækkende. Således opgøres flygtningetallet i 1990 til knap 20 millioner og i 1994 til 27 millioner.

Så ved overgangen fra den såkaldte bipolære verden med to supermagter, USA og Sovjetunionen, var der 20 millioner flygtninge. De år talte vestlige ledere om en mere fredelig og fremgangsrig verden, som angiveligt ventede forude. Men blot fire år senere var antallet af flygtninge 27 millioner med Balkan som en ny hovedkilde til flygtningekatastrofen.

I 2010 var antallet fordoblet i forhold til 1990, og i dag er det fordoblet en gang mere fra 40 til næsten 80 millioner. Så alle løfterne og forhåbningerne fra 1990 har udviklet sig til et mareridt for mennesker i verdens mange brændpunkter, hvorfra millioner af mennesker flygter, men hvor mindst lige så mange lever videre i den største nød og fare.

Konflikterne, som driver mennesker på flugt, har mange årsager. Men der er én hovedansvarlig, og det er imperialismen med USA og NATO-landene i spidsen; Balkan, Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen er åbenlyse beviser.

Men det gælder også i lande som Colombia og Venezuela, der bidrager med millioner af internt fordrevne og mennesker, der er flygtet over grænser. Også i disse lande er det imperialismen og USA, som har skabt og næret en situation, der driver mennesker fra hus og hjem.

For blot fem år siden var en fredsaftale på plads i Colombia – en aftale, som gav løfter til Colombias millioner af fordrevne om at kunne vende hjem. Men Colombias højrerabiate kræfter har fået fuld og aktiv opbakning fra USA, som har syv store militærbaser i Colombia til at afspore og smadre fredsprocessen, der i dag er afløst af ny vold og fordrivelse.

Og for fem-seks år siden var Venezuela et nærmest lysende eksempel på social fremgang, mens det i dag vejer tungt i UNHCR's statistik. Også her har USA's økonomiske krigsførelse og støtte til voldelige højrekræfter skabt den nød, vold og usikkerhed, som driver millioner på flugt.