"Uligheden må ikke løbe løbsk". Således hedder det i det udspil, som Socialdemokratiet lancerede i tirsdags med titlen "Danmark er for lille til store forskelle".

Selv om Danmark er et lille land, vil uligheden fortsætte med at stige, så længe der ikke grundlæggende tages et opgør med den nyliberale politik.

Det første er svært at være uenig i – men virker unægtelig som en noget forsinket konstatering, eftersom uligheden galopperer afsted i et tempo, vi ikke har set i mange år i Danmark. 

Udspillet indeholder 18 forslag, som angiveligt skal "øge retfærdigheden i Danmark". Det skal ske gennem at "regulere lønningerne i toppen hårdere", "målrette arveskatten til de mest velstillede" og "øge skatten på indkomster fra formue".

Det indgår også i forslaget, at "den danske model skal styrkes". Opskriften herpå er at oprette "et permanent arbejdsmarkedsråd" bestående af arbejdsmarkedets parter samt repræsentanter fra det politiske system. Rådet skal blandt andet "modvirke pres på løn- og arbejdsvilkår i nedadgående retning som konsekvens af stigende globalisering og konkurrence".

Der er ingen tvivl om, at udspillet skal være med til at profilere Socialdemokratiet i den kommende valgkamp som et parti, der vil bekæmpe uligheden og forsvare fagbevægelsen. Men selv om nogle af forslagene trækker i en rigtig retning, så rykker udspillet samlet set ikke ret meget. De store områder som skat på lønindkomst, socialpolitik og boligpolitik indgår ikke i de 18 forslag.

En af de store ulighedsskabende faktorer er de såkaldte fattigdomsydelser, som heller ikke omtales. Når Mette Frederiksen skal forklare sig, har hun så meget uld i mund, at hun ikke lover noget som helst. Den nye reduktion af integrationsydelsen vil partiet imødegå med en "ydelseskommission".

Så selv om Danmark er et lille land, vil uligheden fortsætte med at stige, så længe der ikke grundlæggende tages et opgør med den nyliberale politik, som også Socialdemokratiet har været bannerfører for igennem flere årtier. 

Presset på løn- og arbejdsvilkår er i Europa ikke mindst skabt af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Heller ikke her er der lagt op til en ny S-kurs.