Unge under 25 skal gå en fjerdedel ned i løn og arbejdstid.

Sådan lyder meldingen fra svensk LO, der forklarer den usædvanlige plan med, at de alarmerende arbejdsløshedstal for unge tvinger fagbevægelsen til at gå sammen med den borgerlige regering.
Det er langt fra det eneste eksempel på, at unge betaler en høj pris for krisen.

I Spanien er over 50 procent af de unge arbejdsløse, og millioner af unge har indtaget gaderne i protest mod regeringens asociale kurs. I andre EU-lande står det stort set lige så slemt til.

Unge irere udvandrer i stor stil, fordi der ikke er udsigt til at finde arbejde i hjemlandet. I hele EU er 5,5 millioner unge – svarende til 20 procent – uden job.

De unge arbejdere er ikke skyld i spekulanternes krise eller systemets fallit. Alligevel kan det blive den første generation, der får ringere forhold end deres forældre.

Samtidig har unge i mange lande i Europa været kastet ud i et virvar af løse ansættelser uden rettigheder. I Tyskland er det først og fremmest unge, som bliver ramt af lavtlønsreformer, der tvinger folk til at arbejde for 3000 kroner om måneden.

I Danmark er det de unge, der kommer bagest i køen, når østeuropæiske arbejdere bliver underbetalt af skrupelløse arbejdsgivere. De unge betaler også en høj pris for, at pensionsalderen hæves, og efterlønnen er så godt som afskaffet: Arbejdsløsheden stiger, og lønnen falder.

I forvejen er unge arbejdsløse under 25 år sat på halve dagpenge, og Venstre presser for, at diskriminationen varer helt til man er 30.

Der bliver arbejdet målrettet på at gøre unge til arbejdsmarkedets nye polakker: En underbetalt arbejdskraftsreserve, der kan holde lønnen og kravene nede. EU’s mange nye pagter risikerer at binde fremtidige generationer til et system af ulighed og lav løn per diktat.

De unge arbejdere er ikke skyld i spekulanternes krise eller systemets fallit. Alligevel kan det blive den første generation, der får ringere forhold end deres forældre: Arbejdstiden forlænges. Lønnen falder. Arbejdsmiljø og sikkerhed bliver ringere. Rettigheder – også faglige – er under pres.

I mange lande taler man i dag om Den Tabte Generation. Men det er ikke ungdommen, der har fejlet - det er den kapitalisme, der ikke længere kan brødføde sine børn.

Fagbevægelsen svigter, hvis den går med til at placere unge som andenrangsarbejdere og løntrykkere. Tværtimod er det mere nødvendigt end nogensinde at stå sammen og kræve samme rettigheder til unge, såvel som gamle og udlændinge. Ellers kommer vi for alvor til at mærke, at historiens hjul triller den forkerte vej.