På 3F’s kongres kunne tillidsmanden David Morales fra Guatemala søndag fortælle, hvordan det næsten er umuligt at organisere sig i en fagforening i Guatemala. Over 70 fagligt aktive er blevet myrdet de seneste år, og under to procent af arbejderne er medlem af en fagforening.

Konsekvenserne af EU’s indre marked er social dumping og underminering af velfærden. Nu skal denne 'succeshistorie' udvides med at samlet EU-USA marked i TTIP

Det betyder, at Guatemala er blandt de allerfarligste lande for fagligt aktive sammen med Colombia. Begge lande har de seneste år  indgået frihandelsaftaler med Nordamerika og EU.

I aftalerne er arbejderne på papiret sikret grundlæggende rettigheder – såsom retten til at organisere sig. Det er blot ikke sket i virkeligheden – i flere tilfælde er undertrykkelsen derimod blevet værre.

Antallet af mord og overfald på tillidsfolk i Guatemala eksploderede i årene efter landets indtræden i frihandelsaftalen CAFTA med Nord- og Mellemamerika.

Indtil videre har CAFTA arbejdet i otte år med en klage over de mange krænkelser uden at komme til en dom. Den kommer muligvis til efteråret. Samtidig er undertrykkelsen fortsat, ofte med aktiv deltagelse af multinationale selskaber.

Til gengæld har nordamerikanske virksomheder flittigt brugt aftalerne til at trække de fattige lande for domstole og tribunaler, hvis de satte begrænsninger for firmaernes profit. Denne mulighed for multinationale retssager bliver efter alt at dømme også en del af TTIP – den planlagte frihandelsaftale mellem EU og USA.

Hensigten med de gigantiske frihandelsaftaler er at sikre kapitalen uhindret adgang for varer og arbejdskraft. Her står arbejderrettigheder, demokrati og miljøhensyn ofte i vejen.

Konsekvenserne af EU’s indre marked kender vi. Social dumping og underminering af velfærden er nogle af de største problemer, vi slås med. Nu skal denne 'succeshistorie' udvides med et samlet amerikansk-europæisk marked i TTIP

Eksemplet fra Guatemala viser, at det ikke er nok at sukre frihandelsaftalerne ind i løfter om arbejderrettigheder og demokrati. Det viser også, at det kun er arbejderbevægelsens internationale solidaritet, der kun sikre kolleger ude og hjemme de helt basale rettigheder. I sidste ende retten til livet.