05 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Friheden til at leve i slum

SENESTE LEDERE

tor. 15. apr - 2021
ons. 14. apr - 2021
fre. 09. apr - 2021
ons. 07. apr - 2021
ons. 31. mar - 2021
man. 29. mar - 2021

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 31. oktober, 2018, 11:49:57

Friheden til at leve i slum

I en samling usle containere i Padborg levede en flok filippinske lastbilchauffører indtil i tirsdags, hvor lejren blev lukket af politiet. De arbejdede for vognmanden Kurt Beier og fik omkring 15 kroner i timen.

Slumlejren i Padborg er billedet på friheden i EU's indre marked.

Sagen har skabt et berettiget ramaskrig, men den er ikke – som Socialdemokratiet udlægger den – kun et eksempel på en arbejdsgivers elendige moral.

Slumlejren i Padborg er billedet på friheden i EU's indre marked. EU har faktisk grundsat fire friheder: Fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital.

Løn uden bundgrænse og jobs uden rettigheder er selve målet med de fire friheder. De skal øge udbuddet af arbejdskraft og gøre folk sultne. Midlet er millioner af vandrende arbejdere, deregulerede jobs og angreb på det sociale sikkerhedsnet. Resultatet ser vi i Padborg.

I dagens avis kan vi fortælle om lignende forhold i Sverige, hvor hundredvis af chauffører fra Østeuropa kører til 30 svenske kroner i timen. Bilerne er registreret i Slovakiet og omgår behændigt EU’s regler.

"Vores nye Europa er født", gnækkede Anders Fogh Rasmussen i 2002, da de østeuropæiske lande blev indlemmet i EU. "Europa spreder sine vinger. I frihed. I fremskridt. I fred," messede han.

16 år senere sidder et par hundrede filippinere i en slavelignende lejr i Padborg og "nyder" friheden til at leve i slum. Vognmanden Kurt Beier havde besluttet, at rumænere og bulgarere var for dyre og besværlige at ansætte, og rekrutterede i stedet fra fjernøsten.

Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, er meget sigende den eneste politiker, der har besøgt filippinerne i lejren. Hun var der, før medierne kom, fordi hun ønskede at vide besked om de reelle forhold.

Folkebevægelsen mod EU er den eneste liste ved det kommende EU-parlamentsvalg, der ønsker et fuldstændigt opgør med den løndumping, som det indre marked fører med sig.

Lejren i Padborg viser, hvorfor der er brug for at støtte Folkebevægelsen og sætte kryds ved liste N.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...