I dag slår Ryanair dørene op for sin base i København, med daglige flyvninger til London, Milano og Warszawa - og ti piloter og 30 kabineansatte, der ikke har kollektive overenskomster.

Kampen for en overenskomst med Ryanair i København kan være med til at bane vejen for, at alle fly-besætninger i Ryanair får en kollektiv overenskomst.

Det sidste vil dansk fagbevægelse rette op på. Hvordan, afhænger i høj grad af Arbejdsretten, som i dag også sætter dato på, hvornår den afgør, om den varslede konflikt mod Ryanair er indenfor de fagretlige regler.

Hvis Arbejdsretten som forventet giver grønt lys for konflikten, står en samlet fagbevægelse klar til at at tage Ryanairs kastede handske op, har formanden for 48 lokale LO-fagforeninger i hovedstaden garanteret. Kastrup bliver noget helt andet end Ryanairs base i Billund, hvor lavprisselskabet har draget fordel af en svag faglig organisering.

LO-formand Harald Børsting har i den forbindelse givet udtryk for, at Ryanair og resten af luftfartsindustrien bare kan skride, hvis de ikke kan lide lugten i bageriet - ligesom den danske tekstilindustri gjorde i 70'erne.

Det er alt for snævert tænkt. Vigtigheden af kampen for en overenskomst med Ryanair i København rækker længere end til hovedstaden, længere end til Danmark. Det er en kamp, som vil blive fulgt med spænding langt uden for Danmarks grænser.

Den kan være med til at bane vejen for, at alle flybesætninger i Ryanair får en kollektiv overenskomst. Der er basis for at mobilisere international opbakning til konflikten, så den bliver en "unionbooster" i modsætning til Ryanairs "unionbuster"-metoder i den internationale flytrafik.

Børstings sammenligning med tekstilindustrien burde i øvrigt få ham til at tænke over, at det var Danmarks indlemmelse i EF/EU, der fik tekstilindustrien til at flytte til EU's lavtlønslande i Sydeuropa. Med EU's liberaliseringer til lands, til vands og i luften er denne nyliberalistiske klub direkte undergravende for fagbevægelsen og kampen for kollektive overenskomster.