Frem til den 8. august holder Danmarks røde dagblad sommerferie. Arbejderens ansatte og aktivister skal bruge ferien til at samle kræfter til efteråret.

Og det er der brug for. Læs artiklen Et stormfuldt efterår venter forude - så får du hurtigt en fornemmelse af, at der er lagt op til et heftigt efterår, hvor meget kan ske.

Skal vi ændre på regeringens dagsorden – og det er der mange gode grunde til – kræver det organisering, mobilisering og kamp. 

Regeringens plan er klar. Ligesom tidligere regeringer har gjort, vil den fremlægge en dyster prognose for, hvad der vil ske om ti år, hvis der ikke gennemføres refomer – læs: nedskæringer.

For få år siden var det 2020-planen, vi skulle forholde os til. Nu er det 2025-planen. Og da ingen jo præcis ved, hvad der kommer til at ske om ni-ti år, så kan regeringen jo dreje sine forudsigelser i mange retninger. 

Og det er regeringen parat til at gøre. Claus Hjort har allerede kridtet banen op med sin udtalelse om, at regeringen ser på "et katalog af ubehageligheder". Med denne sætning forsøger han at forklare os, at regeringen egentlig ikke selv bryder sig om det, men er underlagt nødvendighedens politik.

Som så meget andet er det løgn. Eller også kan man tilføje, at regeringen – og den tidligere regering – har valgt at tilslutte sig EU's finanspagt og dermed også lagt sig fast på, hvilken økonomisk politik, som skal følges i Danmark. Så helt løgn er det ikke. Det er bare EU-politik.

Og EU's nyliberale økonomi er konstant bundet op på såkaldte effektiviseringer og nedskæringer i den offentlige sektor samt reformer, som skærer ned på alle overførselsindkomster – fra SU til pension.

Dertil kommer den danske regerings ønsker om at gennemføre skattelettelser – igen. Om det skal gives i toppen eller i bunden forsøger Dansk Folkeparti at gøre til et kardinalspørgsmål. Vi vover et væddemål om, at slutresultatet vil blive lettelser til de mest velbjærgede.

Skal vi ændre på den dagsorden – og det er der mange gode grunde til – kræver det organisering, mobilisering og kamp. Her på Arbejderen er vi klar.