Hvis man følger mediernes dækning af situationen i Grækenland i disse dage, kunne man let få den opfattelse, at disse dovne grækere, der har gældsat sig til op over begge ører. De ved åbenbart ikke, hvad der er bedst for dem selv, når de måske kan finde på at sige nej til den gavmilde økonomiske hjælp fra EU-kommissionen, EU's centralbank ECB og den internationale valutafond IMF.

Det er storbankerne i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der har modtaget de mange milliarder euro i "hjælp" til Grækenland.

Men det er ikke Grækenland, som EU og IMF har hjulpet og vil hjælpe. Det er storbankerne i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der har modtaget de mange milliarder euro i "hjælp" til Grækenland.

Hjælpepakkerne er blevet brugt til at betale for disse bankers spekulation i Grækenlands mislykkede "vækstmirakel" i 90'erne og starten af 00'erne. Dengang hentede Deutsche Bank, BNP Paribas og andre storbanker milliardgevinster ud af Grækenland på velvilligt at udstede lån til både private og offentlige investeringer i boligbyggeri og ny infrastruktur i Grækenland.

Det skete i tryg forvisning om, at lånenes græske modtagere kunne betale tilbage i kraft af fortsat økonomisk vækst. Grækenlands medlemskab af euroklubben blev taget som sikkerhed herfor. Men reelt var der ikke dækning for en stor del af lånene. Ved finanskrisens udbrud faldt korthuset sammen.

Nu stiller EU og IMF øgede nedskæringskrav til Grækenland for at udbetale de sidste 7,2 milliarder euro af "hjælpepakken". Men alene i år skal Grækenland betale 18,6 milliarder euro til kreditorerne.

Grækenland topper listen på OCED's opgørelse af medlemslandene, der har gennemført såkaldte vækstreformer fra 2007-2014. "Vækstreformerne", delvist påtvunget af EU og IMF, har dog ikke ført til vækst, men forværret krisen og ført til voldsom forarmelse af den græske befolkning.

Regeringspartiet Syriza hævder, at den bebudede folkeafstemning søndag er om gældsaftalen med EU/IMF og ikke om Grækenlands fortsatte medlemskab af euroklubben. Men valget står reelt mellem fortsat EU-dikteret forarmelse eller løsrivelse fra euroens favntag.