Natten til onsdag vedtog FN's Sikkerhedsråd enstemmigt en resolution, der kræver stop for angreb mod hospitaler i krigszoner.

USA's hær frikender sig selv for bevidst at have angrebet et hospital i Afghanistan.

Resolutionen fordømmer målrettede angreb mod sårede og syge samt hospitaler og sundhedspersonale. Sådanne angreb er "krigsforbrydelser", lyder det.

Beslutningen kommer efter et stigende antal angreb mod hospitaler og deres ansatte i krigszoner over hele kloden. Sidste år noterede FN 59 angreb mod 34 hospitaler.

Beslutningen i Sikkerhedsrådet er positiv. Men spørgsmålet er, om den får nogen konsekvens, selvom både USA og de fire øvrige permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet stemte ja.

Tre dage inden Sikkerhedsrådets beslutning frikendte USA's hær nemlig sig selv for at have begået en krigsforbrydelse, da amerikanske fly angreb et hospital i byen Kunduz i Afghanistan den 3. oktober sidste år. 30 døde, herunder 13 personer fra Læger uden Grænser, der drev hospitalet. 10 af ofrene var patienter, der blev brændt til ukendelighed.

USA's hærledelse påstår, at det ikke "var bevidst, at hospitalet blev ramt", men "utilsigtet". Derfor er der ikke tale om krigsforbrydelser, lyder det fra Pentagon. De ansvarlige er derfor heller ikke blevet tiltalt, men har kun fået reprimander eller er blevet forflyttet.

Så det er en gratis omgang, når USA stemmer for resolutionen, for Pentagon finder altid smutveje til at slippe for at stå til ansvar for sine forbrydelser.

Og USA stemte formentlig også ja, fordi  den ikke taler om at retsforfølge skyldige i at angribe hospitaler. Problemet er, at personer fra stærke vestlige lande aldrig bliver retsforfulgt for krigsforbrydelser. Det rammer kun mindre småfisk i tredjeverdenslande.

På bundlinjen er den triste sandhed, at USA næppe havde stemt ja til tirsdagens resolution i FN, hvis den åbnede op for at retsforfølge personer for krigsforbrydelser.

Herfra udelt støtte til Læger Uden Grænser, der kræver uafhængige undersøgelser af krigsforbrydelser og kontant retsforfølgelse.