Opbygningen af velfærdssamfundet  i efterkrigstidens Danmark betød en revolution for mange handicappede. De blev lukket ud i samfundet fra en trist og indholdsløs tilværelse i hospitalssengene på de store institutioner. 

I dag er velfærdssamfundet under afvikling. Nyliberalismen – af nogle betegnet som konkurrencestaten – tager over. Både den nuværende og tidligere regeringers politik understøtter den udvikling.

Handicappede bliver stadig oftere anklaget for et være en byrde for samfundet.

Under nyliberalismen bliver den offentlige sektor betragtet som dyr og uproduktiv. Der skæres konstant ned i de offentlige udgifter. Kommunerne pålægges flere og flere opgaver, samtidig med at de lægges i en økonomisk spændetrøje. 

Sideløbende gennemføres en stribe af reformer, som forringer levevilkårene for de mest udsatte grupper i samfundet, herunder de handicappede. 

Fra politisk hold er der sat en dagsorden for mistænkeliggørelse og angreb af alle på overførselsindkomster: De skal i stedet ud og yde deres på det arbejdsmarked, som egentlig ikke har plads til dem. For at fremme det mål er der økonomisk støtte og nul krav til arbejdsgiverne – mens de udsatte grupper bliver nægtet støtte, får beskåret deres indtægt og bliver hængt ud som samfundsnassere.

Et sådant menneskesyn formidlet fra politisk hold kommer til at gennemsyre hele samfundet. 

Det rammer de handicappede i dagens Danmark hårdt. Samtidig med at de må slås med konstante nedskæringer og forringelser af deres forhold, oplever de stadig oftere at blive anklaget for et være en byrde for samfundet, når de bevæger sig ud i det offentlige rum.

Pårørende, handicaporganisationer og eksperter advarer om, at de mange fremskridt i dansk handicappolitik, der er opnået de sidste 50 år, er ved at blive smadret. 

I dagens avis afviser socialministeren deres bekymring. Ministeren henviser til regeringens handicappolitik, der bygger på principper om ligebehandling, kompensation og solidaritet. Men fine ord ændrer ikke på den virkelighed ude i kommunerne, som er en konsekvens af regeringens politik.