79 mennesker døde, da højhuset Grenfell Tower i London brændte i sidste uge.

Det var ikke bare en tilfældig brand, men resultatet af en målrettet og kynisk politik, ikke bare i Storbritannien, men i det meste af Europa. Grenfell Tower var en tragedie, der ventede på at ske.

Branden i Grenfell Tower var ikke tilfældig, men en tragedie, der ventede på at ske.

London er kontinentets hovedstad for boligspekulation. Lejernes vilkår og sikkerhed er blevet systematisk forringet, mens bolighajerne har fået frit spil til at sikre en af verdens dyreste boligmasser.

40.000 briter bliver smidt ud af deres lejlighed hvert år. Både som en del af fattiggørelsen af den britiske arbejderklasse og som resultatet af en indsats for at tvinge lejere ud og score kassen på attraktive byggegrunde. Det har skabt en social bevægelse for værdige boliger til alle. Spørgsmålet om et sted at bo blev en vigtig del af klassekampen.

Grenfell Action Group advarede så sent som i november sidste år om, at den skrupelløse spekulation og den elendige sikkerhed i bygningen kunne koste liv. Både gruppen og lokale beboere, der skrev under på appeller om bedre sikkerhed, blev mødt med trusler og chikane fra såvel boligselskabet og lokale konservative politikere. Ikke mindre end 68 procent af beboerne følte, at de var blevet chikaneret, viste en undersøgelse. 

Faktisk er boligspekulanterne gang på gang blevet advaret om de livsfarlige forhold i bygningen siden 2013. Alligevel skete intet. Ejerne fik i stedet politisk rygdækning. Konservative i regering, parlament og byråd stemte imod flere forslag om at skærpe sikkerheden i de udsatte boliger, blandt andet gennem krav om sprinklere. Et stort antal af de politikere, der stemte nej, var selv udlejere.

Boligministeren argumenterede i 2014 med, at skrappere regler for bygningssikkerhed ville skabe mere bureaukrati. Regeringen havde nemlig et dogme, der hed: en regel ind = to regler ud! Samtidig skar man ned på brandvæsenet, og brandmændenes fagforening konkluderede, at det ville komme til at koste menneskeliv.

Branden i London er et sørgeligt eksempel på, hvor den brutale kamp mod befolkningens vilkår ender.