Regeringen leder efter et "ikke-attraktivt" sted i Europa. Her skal der etableres et udsendelsescenter for afviste asylansøgere. Så slipper vi nemlig for at se og høre om dem i Danmark.

Danmark bygger et guldhegn udadtil og hetzer indadtil mod flygtninge, indvandrere og fattige mennesker i almindelighed.

Det var budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen i hans grundlovstale denne uge. Der var naturligvis opbakning fra DF. Og Socialdemokratiet synes, at forslaget er så godt, at Løkke har fået et verbalt klap på skulderen.

Partiet har nemlig allerede foreslået, at der skal oprettes et modtagecenter i et tredjeland – for eksempel i Nordafrika. Her skal flygtninge opholde sig, mens deres asylsag behandles.

De absurde forslag er blot nogle få af en hel stribe, som alle går ud på at gøre det så ubehageligt som muligt for mennesker at søge mod Danmark for at få asyl. Vi husker de halvtomme teltlejre, mens der var masser af plads i flygtningecentrene. Diskussionen om, at asylansøgere skulle anbringes på en øde ø. Skærpede regler for familiesammenføring. Smykkeloven...

I dag får Danmark – som er et af verdens rigeste lande – det laveste antal asylansøgere i mange år, og der er lukket for kvoteflygtninge. Alligevel er holdningen tilsyneladende, at alle andre lande, hvoraf de fleste er langt fattigere end Danmark, må tage sig af verdens problemer.

Danmark har ellers selv et stort medansvar for de store flygtninge- og migrantstrømme. Vi har været en aktiv part i de sidste mange års krige – i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien. I alle lande har det medført kaos, fattigdom og nød og sendt mennesker på flugt.

Samtidig vokser uligheden i verden i ekspresfart. Danmark er med til at opretholde et sygt system, der tillader otte ekstremt rige mænd at eje det samme som 3,6 milliarder mennesker, den fattigste halvdel af Jordens befolkning. 

I EU bygger de Fort Europa, og politikerne i det rige Danmark bygger et guldhegn udadtil og hetzer indadtil mod flygtninge, indvandrere og fattige mennesker i almindelighed. Enigheden mellem de to statsministerkandidater er slående.

Humanismen har i sandhed trange kår i disse år.