For få dage siden besatte højreradikale demonstranter justitsministeriets bygninger i Ukraine. Det er ikke første gang, demonstranter på den måde besætter eller direkte smadrer ministerier i Ukraine.

Bevæbnede fascister står i forreste række af protesterne, og nynazistiske Svoboda er det mest synlige parti. Råb som "ære til nationen, død over fjenden" og "Ukraine frem for alt!" genlyder i gaderne. Umiddelbart er det paradoksalt, når demonstrationerne tilsyneladende er for Ukraines tilslutning til EU.

Der er grund til at være på vagt, når USA, EU og medierne hylder endnu et oprør med højre-ekstreme i forreste geled.

Men der er også tale om et opgør mellem to dele af borgerskabet, der støtter sig til henholdsvis Vesten og Rusland. Og som ofte før har eliten sat nazister i front for afgørende opgør. Fascisterne angriber ikke kun regeringens bygninger. De står også bag overfald på venstreorienterede og kvindeforkæmpere i Kievs gader.

Det pudsige er, at medierne alligevel hylder oprøret ganske ukritisk. De såkaldt neutrale medier har forlængst allieret sig med de regeringskritiske kræfter, akkurat som det var tilfældet under den orange revolution, der blev støttet af mange af de samme kræfter.

USA's senator og tidligere præsidentkandidat, John McCain, holder møder med lederen af Svoboda, Oleg Tjahnibok, og USA's viceudenrigsminister deler brød ud til demonstranterne. Vesten forsøger at true Ukraines lovligt valgte regering til at underskrive den omstridte EU-aftale.

USA's regering støttet oppositionen med store summer og blander sig som så ofte før aktivt i de interne politiske kampe.

Vestens ledere fordømmer over en kam myndighedernes reaktion på demonstrationerne. Men hvordan ville den danske regering mon reagere, hvis demonstranter besatte og smadrede ministerier og gik på gaden med molotovcocktails og pistoler? Næppe skånsomt.

Vi ved også, hvad sådanne demonstranter ville blive kaldt: terrorister. I Ukraine er det anderledes. Her kaldes nazister for frihedskæmpere af vestlige medier og regeringsledere, af den ene grund at man anser Ukraines regering for sin modstander. Verden er ikke sort/hvid, og der er grund til at være på vagt, når USA, EU og medierne hylder endnu et oprør med højre-ekstreme i forreste geled.