EU-parlamentet stemte onsdag i sidste uge med et overvældende flertal for en resolution, der anbefaler medlemsstaterne at anerkende en palæstinensisk stat.

Teksten til resolution oplyser tydeligt, at spørgsmålet om at anerkende Palæstina er et "nationalt anliggende". EU-parlamentet spiller på den måde bolden tilbage til medlemslandene.

Er sagen, at det officielle Danmark ved sin passivitet betingelsesløst støtter Israels kurs for at nægte palæstinenserne deres rettigheder.

Spørgsmål: Hvor er så det officielle Danmark henne? Svar: Ikke bare med hovedet i busken som en struds, men som en stædig kamel, der ikke vil rejse sig.

I sidste uge var der ikke flertal i Folketinget for at foreslå regeringen at anerkende Palæstina. Enhedslistens og SF's forslag var der ikke opbakning til.

Argumentet var nogenlunde, at timingen var forkert. På trappen foran Christiansborg gav udenrigsministeren udtryk for, at han gerne vil anerkende Palæstina som stat, men kun hvis han kan vide sig sikker på, at det kan føre til “en levedygtig palæstinensisk stat.”

Jamen, hovedårsagen til, at den palæstinensiske stat ikke eksisterer, er jo, at Israel har besat dets territorium.

Udenrigsministeren sagde også, at “vi skal bruge både stok og gulerod over for Israel”. Hvor er stokken Martin Lidegaard? 

Er sagen tværtimod, at det officielle Danmark ved sin passivitet betingelsesløst støtter Israels kurs for at nægte palæstinenserne deres rettigheder.

Ministeren gav til sidst et løfte om at "arbejde for en mere aktiv EU-politik på området". Men Martin Lidegaard. Den kommer ikke. EU's udenrigschef Federica Mogherinis sagde så sent som i november, at det ikke er op til Bruxelles, men derimod op til medlemsstaterne selv, at vedtage en anerkendelse.

Regeringen siger, at der skal flere EU-lande til at gå sammen om en anerkendelse, men  sagen er at otte EU-lande allerede har anerkendt Palæstina, og Danmark burde være det niende. 

Mens tiden går, placerer det officielle Danmark sig endnu en gang på den forkerte side af historien. Det er set før. I mellemtiden: Boykot Israel, gennemfør sanktioner og afinvesteringer!