Regeringen har gjort det til sin mærkesag at flytte statslige arbejdspladser fra København ud i landet. I Folketingets åbningstale lød budskabet fra statsministeren, at "flere tusinde" job skal til provinsen.

Det sker angiveligt for at skabe et Danmark i bedre balance. Der er nemlig risiko for, at "Danmark knækker i to – en del med udvikling, en del med afvikling". Det sagde Lars Løkke Rasmussen i 2015, hvor første runde med udflytning af 3900 arbejdspladser blev fremlagt.

Regeringens udflytningsplaner er symbolpolitik og et hold kæft-bolche til de kommuner og borgmestre, som kunne finde på at brokke sig.

Det har statsministeren jo sådan set ret i. Men i virkeligheden er det noget, som allerede er i fuld gang. Og det har Venstre en stor andel i.

Det var nemlig samme Lars Løkke, som stod i spidsen for den kommunalreform, som i 2007 sammenlagde 271 kommuner til 98 og 14 amter til fem regioner. Samtidig blev der gennemført en politi- og domstolsreform, som gjorde 54 politikredse til 12. I dag er de fleste eksperter enige om, at det har betydet større centralisering. Uddannelsesinstitutioner, folkeskoler, plejehjem og hospitaler er lukket eller flyttet til de større byer. 

Og centraliseringen og udsultningen af udkantsområderne fortsætter. Regeringens politik overfor regioner og kommuner har betydet massive besparelser, som har kostet tusindvis af job i kommuner og regioner. Offentlig transport er blevet forringet.

Seneste eksempel kom så onsdag i denne uge. En konsulentrapport om Postnord, som er udarbejdet til Transportministeriet, anbefaler, at Folketinget skal gøre op med postens nuværende pligt til at udbringe pakker og breve over hele landet til samme pris. I stedet skal de private tage over og selv fastsætte prisen.

Bliver det gennemført, vil det med stor sandsynlighed ramme de tyndt befolkede områder. Præcis som det forringede postvæsen allerede har gjort. Det skaber ikke et Danmark i bedre balance.

Hykleriet er åbenlyst. Regeringens udflytningsplaner er symbolpolitik og et hold kæft-bolche til de kommuner og borgmestre, som kunne finde på at brokke sig.