Da hundredvis af danske kommunister og modstandsfolk blev taget til fange den 22. juni 1941, skete det med velvillig støtte fra Rigspolitiets afdeling D – det senere PET.

Tyskerne havde anmodet om at få 66 personer anholdt, men den nidkære danske efterretningstjeneste sørgede for, at 339 danskere blev anholdt af dansk politi og udleveret til den nazistiske værnemagt. Mange af dem endte i kz-lejre.

Med terror-lovene og den nye PET-lov tillades det reelt at foretage massiv politisk overvågning – det, som førhen skete i det skjulte.

Allerede dengang havde tjenesten fuldstændig styr på på samfundsskadelige elementer som kommunister, fagforeningsfolk og demokratiforkæmpere.

Arrestationerne blev i ekspresfart blåstemplet af Højesteret i et af de mest eklatante grundlovsbrud i vores historie. Den dag viste det borgerlige demokrati sin begrænsing. Rettighederne forduftede, da der var brug for dem.

Under Den Kolde Krig blev tjenestens registrering af danskerne forfinet i en grad, så flere hundrede tusinde danskere uretmæssigt endte i PET’s arkiver.

Selv om skiftende regeringer lovede, at PET ikke ville registrere folk på grund af deres politiske synspunkter, var det lige hvad der skete.  Der var plads til både fredsaktivister, jøder, polakker og kommunister i PET’s kartoteker.

PET udviklede samtidig en stolt tradition for at samarbejde med andre – mere morderiske - tjenester i lande som Sydafrika, Israel og USA. 

Efterretningstjenesten har altid været en del af statens magtapparat. Den er løbende blevet brugt til at undertrykke modstand mod systemet og indsamle oplysninger, der vil kunne bruges til at lamme og nedkæmpe politiske modstandere, hvis det skulle blive nødvendigt.

Efter terrorangrebet den 11. september blev overvågningsskruen strammet igen. Denne gang var det ikke kommunisterne, men terroristerne, der skulle bekæmpes.

Med terrorlovene og den nye PET-lov tillades det reelt at foretage massiv politisk overvågning – det, som førhen skete i det skjulte.

Den politiske overvågning vil formentlig finde sted, uanset hvordan man lovgiver. Derfor må vi kræve størst mulig åbenhed omkring den hemmelige tjenestes arbejde og rettigheder for dem, der bliver registreret.