Ukraine, Afrika, Georgien, Moldova... frihandel er svaret.

Fra EU's og den europæiske storkapitals hovedstad Bruxelles er der lige kommet besked om, at en frihandelsaftale snart bør underskrives med henholdsvis Georgien og Moldova. Målet er at stække Rusland, der er ved at opbygge sin egen frihandelszone med tidligere sovjetrepublikker i samme område.

Samtidig er der kommet ordre fra EU til de afrikanske lande, at 1. oktober er absolut sidste deadline for dem til at fatte pennen og skrive under på frihandelsaftalerne EPA.

EU's bankdirektører og fabriksejere skummer fløden.

Ideen er at åbne omverdenens markeder for billige bananer og kaffe, olie og kul, der kan strømme til EU. Målet er samtidig at styrke varer fra EU på alverdens markeder kloden over. Metoden er på bedste kapitalistiske vis at udkonkurrere de lokale bønder og industrier i landene udenfor EU.

Den økonomiske samarbejdsorganisation i Vestafrika (ECOWAS) har tilsyneladende lugtet lunten og sagde i sidste måned i første omgang nej til EU's krav om at skrive under på EPA inden 1. oktober og derved åbne 80 procent af sine markeder toldfrit efter at have ophævet subsidier på egne varer. Lad os håbe på et fortsat nej.

Omvendt var den nye regering af bankfolk, fascister og oligarker i Ukraine ekstremt hurtige til at sige ja og skrive under på en frihandelaftale med EU i sidste måned. Konsekvenser er allerede at se. Ukraines statstøtte til industrierne skal ned. Pensionerne bliver 1. maj halveret, statsejede fabrikker skal sælges til private.

Blodsmønsteret fra Grækenlands sparemassakre er tydelig. Her har EU's centralbank i samarbejde med IMF siden 2010 krævet fyringer og privatiseringer til gengæld for lån i en sand chok-terapi af samfundet.

Overalt betyder frihandelsaftalerne, at almindelige mennesker betaler med deres job, sved og liv. Omvendt skummer bankdiretører og fabriksejere fra EU-lande og USA al fløden.