Israel har ret til at forsvare sig. Dette mantra har de etablerede danske medier gentaget igen og igen. Tilsyneladende mener de ikke, at palæstinenserne har den samme ret.

Medierne er tydeligvis ude i en svær balancegang. På den ene side kan det ikke skjules, at Israel myrder uskyldige børn i Gaza. På den anden side er det mediernes natur at være lydige over for den herskende mening. Danske medier er historisk  tæt knyttet til USA’s politiske dagsorden, når det gælder internationale spørgsmål. 

En af konsekvenserne er, at medierne fremstiller Israel og Palæstina som "ligeværdige modstandere", der ikke kan enes. At de rammes så forskelligt af bomberne underspilles konsekvent. 

Sandheden er, at der er intet ligeværdigt over konflikten. Israel er besættelsesmagt, men den kendsgerning forties i nyhedsformidlingen. Ligesom det forties, at Israel dag efter dag optrapper besættelsen ved at lave nye bosættelser og udsulte Gaza. 

Israel er besættelses-magt, men den kendsgerning forties i nyhedsformidlingen.

En anden konsekvens er, at de likviderede militære palæstinensiske ledere i flæng omtales som ”terrorister.” Og terrorister taler man ikke med.  Derfor bliver der heller ikke stillet spørgsmålstegn ved det legitime i at henrette dem uden dom. De israelske militære talspersoner er derimod ansete kilder, der bliver inviteret ind i tv-studierne for at give deres version af konflikten.

De danske medier er måske ikke helt så Israel-venlige som de amerikanske, men forbilledet er ikke til at tage fejl af. Myten om konfliktens start er, at Hamas pludselig begyndte at sende raketter mod Israel. En mere ædruligt bud kunne være, at Israel den 8. november sendte otte tanks og fire bulldozere ind i Gaza og dræbte en 13-årig dreng. 

Sandheden passer ikke altid ind i magthavernes drejebog. 

For et par år siden blev journalister, der i 70'erne havde tilladt sig at beskrive bagsiden af USA’s krig i Vietnam, hængt ud som Røde Lejesvende. Gad vide hvordan fremtiden vil dømme de danske medier og deres fortælling om Gaza i 2012?