11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kæmp for forandring

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 01. oktober, 2013, 08:31:18

Kæmp for forandring

Regeringen er på rette vej, og Danmark er tilbage på sporet.

Det var budskabet fra en tårevædet Helle Thorning-Schmidt på weekendens socialdemokratiske kongres. Hvor hun også var overbevist om, at partiet "får et bedre valg end spåmænd og spåkonerne forudsiger".

Med meningsmålinger hvor partiet står til at få 19,6 procent af stemmerne, mod 24,8 procent ved valget for to år side, er der nok mange, som håber, at hun får ret - men vist færre, som tror på det.

Skal vi tvinge regeringen til at skifte kurs, skal der mobiliseres og organiseres. 

56,3 procent af S-baglandet mener, at regeringen er nødt til at føre en mere "rød politik", end den har gjort, hvis den skal genvinde regeringsmagten, viser en måling foretaget af Epinion for DR Nyheder.

Socialdemokratiets krise handler først og fremmest om skuffede forventninger fra deres eget vælgerbagland. Det er også det, som kommer til udtryk i dag, når ungdomsorganisationer, fagforeninger, klimagrupper og velfærdsforeninger går på gaden for at kræve en kursændring. 

Som en af arrangørerne sagde det i Arbejderen i lørdags, er formålet at hjælpe regeringen til at forstå, at hvis den skal genvælges, kræver det en anden politik.

Spørgsmålet er imidlertid, om det er fordi regeringen ikke forstår, hvorfor den mister vælgeropbakning, at den ikke fører en anden politik. Eller det er fordi regeringstoppen har et helt andet politisk projekt, som vi tydeligt så det, da den tilsluttede Danmark til EU's nyliberale finanspagt i 2012.

Dermed har EU fået hånd- og halsret over den økonomiske politik, som skal føres i Danmark - ligegyldigt hvilken farve regeringen har. 

Det skal imidlertid ikke få os til at give op. Men det siger noget om, at vi er oppe imod stærke kræfter. 

I går var 1100 offentlige tillidsfolk forsamlet til stormøde i Odense - både for at diskutere, hvordan de får sat en politisk dagsorden ved det kommende kommunalvalg - og hvordan de skal forberede overenskomstforhandlingerne i 2015. Det er et godt eksempel til efterfølgelse. 

Skal vi tvinge regeringen til at skifte kurs, skal der mobiliseres og organiseres. 

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...