Bruttoarbejdsløsheden er steget med 10.000 personer og beskæftigelsen faldet med 8000 personer fra 2. til 3. kvartal i år, kunne Danmarks Statistik afsløre onsdag. I går kom så tallene for detailhandelen: Faldet fortsætter - for femte år i træk.

De nye arbejsløshedstal viser, at den kapitalistiske økonomis maskinrum er ramt af et langvarigt havari.

Krisen for kapitalismen er dybtgående, også i Danmark. Den kan ikke løses med optimistiske signaler fra politikere og økonomer, selv om nogle af dem påstår, at krisen kan løses ved at den almindelige dansker bruger nogle flere penge - så vil økonomien af sig selv gå i opturs-selvsving.

Men når krise-politikken går ud på at øge de store virksomheders i forvejen store overskud gennem skattelettelser, finansieret ved skære det sociale sikkerhedsnet i stadig større masker, så ansporer det ikke ligefrem en arbejdsløsheds-truet dansker til at svinge dankortet.

Tværtimod stiger faren dag for dag for et nedturs-selvsving - at Danmark og EU får "japansk syge" med faldende priser - deflation - og tilsvarende langvarigt fald i produktion og beskæftigelse. Japan har været i denne situation i to årtier, efter at en bolig- og aktieboble eksploderede i 1989-1990.

Hvis priserne falder, vil der blive holdt igen både med forbrugerkøb og investeringer, i forventning om at pengene bliver endnu mere værd i morgen. Det kan føre til endnu større prisfald - så er økonomien fanget i "deflationsfælden".

I eurozonen er stigningen i forbrugerpriserne på vej mod nul - i de syderuopæiske lande er der allerede deflation. Det fik for et par uger siden ECB til at sænke renten til 0,25 procent, i et forsøg på at sænke prisen på euroen - og dermed modvirke deflationstendensen.

I Danmark har Nationalbanken allerede inden ECB's rentesænkning sat renten endnu længere ned - til 0,2 procent. Det bliver i medierne fremstillet som alletiders, fordi det giver husejerne billige lån. Men i virkeligheden er den lave Nationalbank-rente et alvorligt krisetegn. 

De nye arbejsløshedstal viser, at den kapitalistiske økonomis maskinrum er ramt af et langvarigt havari. Motoren kommer ikke i gang igen blot ved at øge benzintilførslen via lavere selsksabsskat.