Den brutale økonomiske politik, som Margaret Thatcher førte, er blevet videreført af regeringsledere i Storbritannien og bredt i store dele af verden. Hendes politik fortjener at blive sendt med i graven.

Den kvalmende og reaktionære hyldest, der er pisket op omkring Thatchers død og begravelse er blevet imødegået af en britisk arbejderbevægelse, der med en sund kultur har danset på hendes grav og drukket godt engelsk øl.

"Nu, hvor støvet har lagt sig efter hestevognene i begravelsesoptoget, og arbejdende folk har ryddet op efter den forpamperede elite, så står én ting tilbage for aktive fagforeningsfolk og andre politiske aktivister, og det er at henvise Thatchers politik til historiens losseplads".

Henvis Thatchers politik til historiens losseplads.

Sådan formuleres det i en kommentar i den britiske avis Morning  Star, der i samme nummer glæder sig over, at fagforeningsmanden Len McCluskey netop har vundet formandsvalget i Storbritanniens største fagforening 'Unite'. Han er blevet valgt, fordi han blandt medlemmerne er kendt for sin vilje til at kæmpe. Det er der brug for, hvis den nuværende Cameron-regerings voldsomme nedskæringer og privatiseringer i den offentlige sektor skal stoppes.

Det er helt faktuelt, når det påpeges, at efterfølgende britiske premierministre viderefører Thatchers politik. Dengang i 1980'erne ramte det de offentligt ejede produktionsvirksomheder; kulindustrien, bilindustrien, og mange andre dele af fremstillingsindustrien, som siden Anden Verdenskrig havde været drevet af staten. Senere regeringer har privatiseret jernbanerne og andre dele af infrastrukturen. Med Cameron er turen kommet til sociale kerneområder; uddannelse, sundhed, pension og omsorg for ældre.

Cameron-regeringen har lagt en plan for at spare 83 milliarder pund på den offentlige sektor. Han fyrer over en halv million ansatte og reducerer lønnen for resten.

Det sker alene for at imødekomme den private kapitals profitbehov. Der er ikke andre grunde, for den samfundsmæssige evne til at producere værdier ikke er faldet.

Derfor er der kun et svar på disse angreb; nemlig et klart: No, nej, nein, non, geen, nao, neniu, nie, ninc....