Her i valgkampens sidste uge forsøger Socialdemokraterne at sætte en velfærdsdagsorden, fordi de mener de står stærkt overfor Venstres nulvækst. Det er baggrunden for Socialdemokraternes løfter om, at man helt frem til 2025 vil fortsætte med at øge de offentlige udgifter med tre milliarder - eller 0,6 procent - om året. 

I bund og grund er det et kynisk stemmefiskeri, hvor Helle Thorning-Schmidt kæmper for at beholde nøglerne til Statsministeriet ved at fokusere på de detaljer, hvor partiets politik er mere populært end Venstres.

Selv hvis statsministeren denne gang holder alle sine valgløfter, vil uligheden i det danske samfund vokse. 

Der er ingen tvivl om, at  der er behov for et velfærdsløft, og en regering ledt af Lars Løkke Rasmussen vil under ingen omstændigheder løse det problem. Tværtimod. Men velfærden er desværre også på gal kurs med Helle Thorning som statsminister. Selv hvis hun denne gang holder alle sine løfter, vil uligheden i det danske samfund vokse. 

På dagpengeområdet lover Helle Thorning og Lars Løkke at lave forlig efter et valg. I virkeligheden er det et dårligt signal. De to partier er enige om, at det ikke må koste noget. Det udelukker ikke forbedringer på genoptjeningsretten, men det koster flere penge at sikre en god dagpengeløsning. Den kommer kun, hvis der skabes faglig aktivitet.

Dagpengedækningen udhules år for år, fordi satsen for dagpenge ikke følger lønudviklingen. I 2001 fik man i gennemsnit 66 procent af sit løntab dækket med dagpenge. Idag er talle  under 40 procent, viser spritnye tal. Forskellen vil år for år blive endnu større, når den nye skatteaftale indfases fra næste år. Også derfor skal der flere penge på bordet.

Tilsvarende er udgifterne til ældreplejen udhulet. Der er skåret fem millioner arbejdstimer i hjemmeplejen på bare syv år, på trods af at ældretallet er hastigt voksende. I mange kommuner diskuteres nye nedskæringer i forbindelse med vedtagelsen af næste års budget.

Her er den virkelige kernevelfærd, som Socialdemokraterne og Venstre har været enige om at beskære, for at leve op til EUs finanspagt, som de begge støtter.