Tænk, hvis regeringen sagde til LO, 3F og FOA, at de ikke længere havde ret til at forhandle overenskomst på vegne af deres medlemmer, fordi de ikke ville acceptere regeringens krav.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen svarer det scenarie til den behandling, de Praktiserende Lægers Organisation, PLO, bliver udsat for i øjeblikket.

DR har gravet et dokument fra Sundhedsministeriet frem. Det afslører, at regeringen er parat til at fratage PLO forhandlingsretten, hvis der kommer en langvarig konflikt i almen lægepraksis.

Selvfølgelig holder sammenligningen med LO ikke helt. De praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, der har en overenskomst med det offentlige, ikke lønmodtagere som LO-medlemmerne.

Man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en god ide, at de praktiserende læger er selvstændige.

Men under alle omstændigheder er det ekstremt, at regeringen tilsidesætter demokratiske spilleregler og optræder så diktatorisk og konfrontatorisk overfor de praktiserende læger.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) forsvarer sig med, at det drastiske skridt med at fjerne PLO's forhandlingsret kun kommer på tale, hvis sundhedsvæsenets stabilitet er truet. Modsat må man sige, at regeringen selv truer sundhedsvæsenet ved at tromle hen over lægerne.

Samme dag regionerne opsagde overenskomsten med lægerne, fremlagde regeringen et lovforslag, som stort set gennemfører de krav, regionerne har rejst. 

Regeringen lægger op til, at lægerne ikke skal være med i de udvalg, som skal definere hvilke opgaver, de skal udføre. Og det skal være muligt at pålægge lægerne flere opgaver uden, at der følger flere penge med. 

Hvilke andre selvstændige erhvervsdrivende ville finde sig i, at deres kunde både ville bestemme, hvad de skulle lave og diktere prisen for opgaven?

Man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en god ide, at de praktiserende læger er selvstændige, eller om de i stedet skulle være offentligt ansatte ligesom hospitalslægerne? 

Det kunne være en spændende diskussion, hvis den blev taget på et sagligt og fagligt velfunderet grundlag.

Men det er slet ikke der, regeringen vil hen - deres plan ligner mest af alt den samme spareøvelse, som vi oplever overalt i den offentlige sektor.