I valgkampen erklærede Venstre, at de ville have kommunal nulvækst. I juni dikterede de så direkte minusvækst i kommunerne til næste år, med kravet om at aflevere en halv milliard kroner til det såkaldte omprioriteringsbidrag. 

Det er en ekstrem stram økonomisk aftale, der er trukket ned over hovedet på kommunerne. Konsekvenserne af den ses lige nu i mange kommuner, hvor der planlægges nedskæringer på handicappede, børn, ældre, skoler og socialt udsatte. 

Regeringen og KL er enige om, at de rå økonomiske hensyn skal komme i første række.

Kommunernes Landsforening (KL) burde have nægtet at være med til en aftale med regeringen, som reelt er et diktat med uoverskuelige konsekvenser for kernevelfærden.

Der er i den grad brug for et kommunalt oprør.

Men Kommunernes Landsforening har valgt endnu engang at sætte sin underskrift på en nedskæringsaftale og lægger nu i stedet for pres på regeringen for at få ændret og fjernet diverse love og regler, som gør det svært for kommunerne at genneføre de omfattende nedskæringer.

I den tillægsaftale til kommuneaftalen, som regeringen og Kommunernes Landsforening for nyligt blev enige om, får kommunerne en pæn sjat indrømmelser.

Der er lagt op til ændring af både serviceloven, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og planloven. Derudover skal en ny udbudslov gøre det lettere at udlicitere kommunale opgaver og et nyt frikommuneforsøg skal give udvalgte kommuner mulighed for at bryde en række regler og overenskomstmæssige krav.

Det hele lanceres under løfter om mere enkelhed og mere selvbestemmelse til kommunerne.

Skåret ind til benet handler det om, at regeringen trækker det økonomiske grundlag væk under kommunerne, men samtidig lover at fjerne og ændre regler og love, der i mange situationer er befolkningens garanti for, at det ikke alene er hensyn til økonomien som tæller.

Det er vores allesammens velfærd og retssikkerhed, der er på spil. Regeringen og KL er enige om, at de rå økonomiske hensyn skal komme i første række.