EU er i øjeblikket ved at indgå verdens største frihandelsaftale med USA i kølvandet på frihandelsaftalen mellem EU og Canada. Aftalen får stor indflydelse på vores rettigheder og suverænitet, men debatten om forhandlingerne eksisterer stort set ikke.

I Mellemamerika kan man se nogle af konsekvenserne af  denne type aftale. Her har store canadiske mineselskaber sagsøgt El Salvador for 450 millioner kroner - et astronomisk beløb, der risikerer at vælte hele landets økonomi. Årsagen?

Landet har afvist at give selskaberne tilladelse til at etablere guldminer af hensyn til områdets skrøbelige vandressourcer, der er hårdt ramt af forureningen fra minedrift.

Med en atlantisk frihandelsaftale får jungleloven et ekstra nøk. Den er et stort skridt på vej mod koncernernes globale diktatur.

Andre lande har måtte betale milliardbeløb, fordi de fastfrøs priser på vand og el eller hævede skatten for udenlandske selskaber.

Med frihandelsaftalen i hånden kan koncerner, der bliver afvist, lægge sag an under Verdensbankens domstol - og det sker i hundredvis af tilfælde. Overført til Danmark, betyder det, at canadiske eller amerikanske selskaber kan sagsøge regeringen, hvis vi nægter dem adgang til skifergas i den jyske undergrund.

Der er tale om et privatiseret retssystem for verdens store koncerner, der på den måde kan tilsidesætte højesteret, borgerrettigheder og parlamenter i de pågældende lande. Vi kender alt for godt konsekvenserne af EU's indre marked. Med en atlantisk handelsaftale får jungleloven et ekstra nøk. Den er et stort skridt på vej mod koncernernes globale diktatur. 

Det er ikke kun mineselskaberne, der får frit spil. Aftalen giver koncerner mere magt over vores fødevarer, datasikkerhed og spillereglerne for finansmarkedet. Tilhængerne hævder, at aftalen betyder flere arbejdspladser, men også den sang har vi hørt før.

Handelsaftalen vil reelt gøre det umuligt at indføre demokratisk kontrol over naturressourcer i Danmark og andre EU-lande

De verdensomspændende frihandelsaftaler er et afgørende redskabl for kapitalen i kapitalismens nuværende krise. Det er et udtryk for koncernernes forsøg på at kidnappe vores demokratiske rettigheder og øge den almindelige udplyndring af befolkningen.

Det er nu, vi skal protestere mod EU's og regeringens brandudsalg af demokratiet. Næste år er det for sent.