Der går et blodigt spor fra Irak til Afghanistan, når det handler om den danske hærs udlevering af fanger til mishandling hos vores allierede.

I begge tilfælde skete udleveringerne på trods af, at fangernes sikkerhed var lig nul. USA's præsident Bush lagde ikke skjul på, at han så stort på Geneve-konventionen og i øvrigt ikke ville give fangerne nogen juridisk status. Alligevel blev de uden videre udleveret til en uvis skæbne. I begge tilfælde gik det ud over uskyldige. Og i begge tilfælde er fangerne sidenhen blevet nægtet retfærdighed i Danmark.

Danmark er i den tunge ende, når det kommer til mishandlede fangers retssikkerhed. Det er en stil, der er en besættelsesmagt værdig.

Torsdag afgjorde Højesteret, at 31 afghanere, der blev udleveret til amerikansk tortur af den danske hær, ikke har ret til erstatning, da "der ikke er noget at bebrejde myndighederne," som det ganske kryptisk bekendtgøres.

Det er ellers svært at se, hvem man så kan bebrejde noget i denne sag, hvor Ghousoullah Tarin fik en hætte over hovedet og blev tæsket i nøgen tilstand i de amerikanske soldaters heltemodige kamp for frihed og demokrati. De danske myndigheder så fuldstændigt igennem fingre med både folkeret og fangernes sikkerhed for at imødekomme NATO-vennernes ønsker.

I sagen om de irakiske fanger har hæren holdt bevismateriale skjult for ofrene, og først, da materialet var blevet afsløret, lagde man det nødtvunget frem. Det er krigens logik. Når man kan dræbe og mishandle sine fjender, kan man naturligvis også stikke en nødløgn om en video eller et par ubekvemme rapporter.

Det er i sandhed en stil, der er en besættelsesmagt værdig. Faktisk er Danmark i den tunge ende, når det kommer til mishandlede fangers retssikkerhed. I Storbritannien tør myndigheder og domstole trods alt godt udlevere store mængder videoer og rapporter og udbetale erstatning til de tilfangetagne. I alt 126 millioner er der udbetalt til 205 fanger.

Det er et lille plaster på såret for de dødbringende og ulovlige krigshandlinger. Men ikke engang det kan den danske stat mane sig op til.

Er der noget at sige til, at vi tvivler, hver gang regeringen hævder, at danske soldater sendes i krig for at forsvare frihed og demokrati?