Det skal være dyrere at komme til og fra arbejde. Det højner nemlig produktiviteten. Og tyndt befolkede områder i Danmark skal ikke have bredbånd, for det er der ikke "samfundsøkonomisk gevinst" i.

Ifølge Produktivitets-kommissionen er det kun penge, der tæller. Miljø, velfærd og demokratisk indflydelse på samfundsudviklingen er fremmedord

Disse påstande kan man læse i den rapport, Produktivitetskommissionens formand Peter Birch Sørensen præsenterede i går.

Ved at indføre "roadpricing" og hæve prisen på offentlig transport i myldretiden kan man nemlig komme trængselsproblemet til livs og dermed spare rigtig mange penge, mener kommissionen. Som også mener, at hurtige bredbåndsforbindelser kun kan betale sig, hvor der er flest, der har brug for dem.

Hvis Produktivitetskommissionen følger den tanke helt til dørs, kan det "samfundsøkonomisk" bedst betale sig at nedlægge Bornholm og flytte hele øens befolkning til København, på nær et par stykker til at betjene turister, konstaterer en trafikforsker her i Arbejderen. Måske en anelse sarkastisk.

Men i virkeligheden er det den målestok, Produktivitetskommissionen anlægger. Det fremgår også af kommissionens andre rapporter, der generelt anbefaler mere privatisering og udlicitering. Miljø, velfærd og demokratisk indflydelse på samfundsudviklingen er fremmedord

Retfærdigvis skal det siges, at Produktivitetskommissionen ikke er sat i verden for at beskæftige sig med den slags. SRSF-regeringen har givet besked om, at det kun drejer sig om at øge produktiviteten - punktum. Den eneste begrænsning er, at kommissionens anbefalinger ikke må koste statskassen flere penge.

Det er derfor, at Produktivitetskommissionen kan nå frem til, at det "samfundsøkonomisk" ikke kan betale sig med større investeringer i kollektiv trafik og at Udkantsdanmark må klare sig selv.

Det er derfor, at Produktivitetskommissionen kan nå frem til, at en fjerdedel af de sidste ti års besluttede infrastrukturprojekter er "urentable" - og at det hovedsagelig er investeringer i den kollektive trafik, der er "spildt".

Er det den målestok, vi ønsker vores samfund målt efter?