Sidste uges dramatiske begivenheder i Brasilien, der afsatte – foreløbigt midlertidigt – landets folkevalgte præsident Dilma Rousseff, er et vaskeægte kup i parlamentarisk forklædning. Kuppet har mange ligheder med det parlamentariske kup i Paraguay i 2012, der afsatte den folkevalgte præsident Fernando Lugo og kuppet mod Honduras' folkevalgte præsident Manuel Zelaya i 2009.

Det er næppe tilfældigt, at USA har placeret Liliana Ayalde som ambassadør i Brasilien. Hun var ambassadør i Paraguay op til kuppet i 2012.

Formålet er som med de blodige militærkup i 1960'erne, 70'erne og 80'erne at genoprette den nyliberale, proamerikanske elites magt. Den samme magtkamp udspiller sig i disse måneder i Venezuela, som er næste skueplads for højrefløjens kupplaner.

Det er det tredje kup i Latinamerika, som er lykkedes i Obamas præsidentperiode, og det er næppe tilfældigt, at USA har placeret Liliana Ayalde som ambassadør i Brasilien. Hun tjente også som ambassadør i Paraguay op til og under kuppet i 2012. Ifølge WikiLeaks lækkede dokumenter skrev Liliana Ayalde om kuprygterne og pointerede dengang:

"Vi har været omhyggelige med at udtrykke offentlige støtte til Paraguay demokratiske institutioner – ikke til Lugo personligt – og at sikre, at Lugo forstår fordelene ved et tæt forhold til USA". Samme tvetydige udtalelser kommer også i dag fra Obama-administrationen: "Vi er overbeviste om, at Brasilien vil håndtere sine udfordringer demokratisk i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige principper". 

Flertallet af de politikere, som stiller Dilma Rousseff for en rigsretssag, er enten anklaget for eller undersøges for korruption. Rousseff anklages kun for at have udskudt offentlige betalinger til året efter for at kunne dække udgifter til sociale programmer – ikke for korruption.

Det er til gengæld syv ministre i kuppræsident Michel Temers regering. Ministrene kommer alle fra partier, som ved fire valg i træk har tabt til Dilma Rousseff og hendes forgænger Lula da Silva. Temer har lagt en nyliberal kurs: 25 procent af de ansatte i ministerierne skal fyres, statslige virksomheder skal privatiseres og åbnes for udenlandsk kapital og sociale nedskæringer er i vente.

Men kampen er ikke afgjort endnu, Brasiliens arbejdere i by og på land mobiliserer for at forsvare sig.