"Ignorer ikke dit eget potentiale". Det er teksten på en plakat, som lige nu kan ses i modebutikkens Munthes udstillingsvindue i Aarhus.

På plakaten er samtidig et billede af kvindetegnet med den knyttede næve. Munthe har nemlig designet en t-shirt til 8. marts. Den sælges for den nette pris af 500 kroner, og overskuddet går til Dansk Kvindesamfund.

Kvindekamp er også en kamp mod et kapitalistiske system med klassedeling og udbytning af arbejderklassen, der fastholder kvinderne i snævre kønsroller.

Det siger noget om, hvad der er sket med kvindekampen de sidste år. Den er blevet mainstream, alle går ind for den – eller erklærer sig som feminister. Og en butik, som sælger modetøj til kvinder, går selvfølgelig ind for ligestilling. "Kvinder skal meget mere på agendaen", skriver Munthe på sin hjemmeside.

Men dermed bliver kvindekampen også tandløs. Kvindekamp handler ikke om at udfolde sit personlige potentiale gennem smukt tøj. Kvindekamp er en kollektiv kamp mod undertrykkelse og for alle kvinders lige rettigheder – for ligestilling.

Der er langt fra Munthes kvindeagenda til de 130 socialistiske kvinder, som på et møde i København i 1910 besluttede – på forslag fra den tyske kommunist Clara Zetkin – at indstifte en international kampdag for kvinders rettigheder.

I beslutningen hedder det: "I overensstemmelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer foranstalter de socialistiske kvinder i hvert land en kvindedag, som først og fremmest skal tjene til agitation for kvindernes stemmeret. Dette krav må belyses udfra socialistiske synspunkter og i dets sammenhæng med hele kvindespørgsmålet. Kvindedagen må gives international karakter og forberedes ordentligt."

De fremskridt, som kvinder har vundet de sidste 100 år, er på mange måder under pres i disse år. Nyliberalisme og globalisering har ramt arbejderkvinder hårdt – i nogle lande værre end andre. Nedbrydning af den kollektive velfærd presser især kvinderne, som stadig har eller tager hovedansvaret for børn og familie.

Selv ikke i et land som Danmark er der ligeløn – på trods af, at vi fik en lov om ligeløn i 1976. Mænd tjener i gennemsnit 12,8 procent mere end kvinder i dag for samme arbejde. Arbejdsmarkedet er stadig meget kønsopdelt, og når vi går på pension, er pensionsgabet mellem kønnene på cirka 25 procent.

Samtidig er der de sidste år sket en voldsom individualisering af kvinders liv. Det presser ikke mindst de unge kvinder, som føler, de skal leve op til både at være smukke, stærke og kloge og i det hele taget klare sig godt.

Og i det offentlige rum og på sociale fora sker en voldsom sexualisering af kvinder. Vold og voldtægt og kønsbaserede krænkelser er stadig en virkelighed, som mange kvinder møder.

Mange af disse problemer er samfundsskabte eller hænger snævert sammen med, hvordan samfundet er indrettet. Derfor er kvindekamp også en kamp mod et kapitalistiske system med klassedeling og udbytning, der fastholder kvinderne i snævre kønsroller.

Og gad så egentlig vide, hvor Munthe får syet sit tøj – og hvad syerskerne får i løn?