I dagblade, på sociale medier og på gader har man den sidste uge kunnet se annoncer og plakater med Lars Løkke Rasmussen. Med foldede hænder og et saligt smil i et ansigt, som enten har været udsat for botox eller fotografens retouch pen, står statsministeren i et institutionskøkken. "14.000 flere ældre får nu får serveret frisklavet mad. Det er velfærd", lyder teksten.

75 milliarder er et tal, som i bedste fald intet siger – og i værste fald er løgn. Og det er slet ikke velfærd.

På andre plakater befinder den retoucherede Lars Løkke Rasmussen sig på en skole, foran en scanner på et sygehus og ved en lægehelikopter. Det hele sælges med budskabet om, at Venstre side 2001 har tilført 75 milliarder ekstra "til vores fælles velfærd".

75 milliarder. Det er et godt rundt tal og nemt at huske. Men både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og tanketanken Kraka har haft fat i beregningerne og påvist, at det er et tal, som i bedste fald intet siger – og i værste fald er løgn.

Kraka påpeger, at det slet ikke er Lars Løkke Rasmussen, som kan tage æren for de 75 milliarder. Tværtimod. I hans regeringsperioder fra 2009 til 2011 og fra 2015 til 2017 har der været en samlet negativ vækst i det offentlige forbrug på 1,7 milliarder kroner. Stigningen i det offentlige forbrug er derimod sket under Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt.

Men dybest set er det jo et ligegyldigt tal, hvis man ikke sammenholder det med udviklingen i befolkningen. Og vi er som bekendt blevet både flere indbyggere og flere ældre. Det har AE-rådet set på, og konklusionen er, at siden 2010 er det offentlige forbrug kun vokset med tre milliarder, hvilket slet ikke matcher udviklingen i befolkningen. Hvis udgifterne per borger skulle holdes på 2010-niveau, skulle der have været brugt 18 milliarder mere.

Og pengene mangler, hvilket virkeligheden beviser hver eneste dag. Nye tal fra denne uge viser, at overbelægning på landets sygehuse er stigende. Og en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mere end hver tiende socialt udsat ofte ikke får mad nok. Sult er tilbage i Danmark.

Det er så langt fra velfærd, som noget kan være.