Danske medier er fokuseret helt overdrevent på det kommende præsidentvalg i USA. Med de netop indledte primærvalg har det udviklet sig til et kvalmende selvsving. Som om Danmark var en delstat i USA, og som om der er et forbilledligt demokrati i USA.

Ingen af delene passer. Det er pengene, der afgør valgene i USA. Det en købt og betalt præsident, der sidder i Det Hvide Hus.

Valg i USA diskvalificeres af to forhold: Lav valgdeltagelse og pengemagtens indflydelse.

Storkapitalen placerer sine lakajer i Det Hvide Hus. Den nuværende kostede 2,6 milliarder. Den næste bliver dyrere.

Kun cirka halvdelen af vælgerne stemmer. Millioner er frataget stemmeretten, men endnu flere er blevet sofavælgere, fordi de ikke tror, at deres stemme betyder noget. De summer, der bliver brugt, vokser samtidigt med, at vælgernes tillid til USA's valgsystem skrumper.

Udgifterne til valgkampagner i USA er fordoblet fra 2000 til 2012. Fra tre til over seks milliarder dollars.

Tidligere var der visse begrænsninger på monopolernes mulighed for at yde valgstøtte. Men USA's højesteret afsagde i 2010 en dom (kendt som "Citizens United") om, at økonomisk støtte til politikere og partier er en del af ytringsfriheden og derfor kan være ubegrænset og anonym. Monopolerne støtter den præsidentkandidat, der på det givne tidspunkt tjener deres interesser bedst.

Men 'demokratiets' økonomiske bagmænd foretrækker ofte, at præsidenten er svækket af et oppositionsflertal i Kongressen, og sådan investerer de!

George W. Bush og Republikanerne fik 54 procent af støttemillionerne, da Bush blev valgt første gang i 2000. Da der var valg fire år senere, fik Demokraterne flest penge og blev styrket i Kongressen. Mønsteret var identisk, da Obama blev valgt første gang i 2008. Han og Demokraterne fik da 57 procent af pengene. Ved valget i 2012 fik Republikanerne flest penge og kontrol med Kongressen. En regering og en lovgivende magt i en form for magtbalance giver kapitalen mere indflydelse.

Storkapitalen placerer sine lakajer i Det Hvide Hus. Den nuværende kostede 2,6 milliarder dollars. Det eneste der er sikkert er, at den næste bliver dyrere.