Det er smart tænkt af regeringen. Meget smart tænkt. Jo færre skattekroner kommunerne selv kradser ind til den lokale pengekasse, des mere afhængige er kommunerne af Finansministeriets velvilje til (eller nok mere sandsynligt modvilje mod) at finansiere den kernevelfærd, som det er kommunernes opgave at levere til danskerne.

Der er ingen tvivl om, at velfærden er den store taber ved den handel – i 2018 og på den lange bane.

Derfor er det umådeligt smart tænkt af VLAK-regeringen, at man i den nyligt indgåede økonomiaftale med Kommunernes Landsforening har valgt at fokusere på at trykke kommunerne på maven for en lavere lokal skatteprocent.

Lige så smart er det, at regeringen køber sig til de lavere kommunale skatteindtægter med et engangsbeløb, hvormed "en lang række kommuner (kan) få dækket op til 75 procent af de tabte skattekroner i 2018", som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl så fro udtrykker det.

På den måde virker det jo ikke, som om kommunerne mister det store. De sænker skatterne lidt og får lidt kompensation fra statskassen. Men med det nuværende skattestop kan en én gang sænket skat kun meget svært hæves igen – og under ingen omstændigheder i samtlige kommuner.

Derved er det mere end en skattelettelse, regeringen har købt sig til med Økonomiaftalen for 2018. De har købt sig til en endnu større hoved- og halsret over kommunernes budgetter, end de allerede besidder i dag.

Der er ingen tvivl om, at velfærden er den store taber ved den handel – i 2018 og på den lange bane. Men også demokratiet med kommunernes mulighed for selv at bestemme, hvad borgernes surt tjente skattekroner skal bruges til, har lidt endnu et gevaldigt nederlag.

Allerede i dag er det et problem, at Bruxelles og Christiansborg gennem Finanspagt og Budgetlov har alt for stor magt over, hvordan pengene prioriteres lokalt rundt om i landet, og hvor stor en del af kommunernes eventuelle opsparede penge der må bruges på eksempelvis velfærdsløft. Med Økonomiaftalen for 2018 har KL-toppen solgt endnu en bid af det lokale demokrati til vekslende regeringers forgodtbefindende.