Står til regeringen og dens flertal, skal kommuner ikke  længere have ret til at kræve, at en fjerdedel af alle nybyggede boliger skal være almene boliger. 

Det er en ret, som mange kommuner - ikke mindst i de større byer - har benyttet sig af. Det har betydet, at Danmark stadig har en mere blandet boligmasse, end man ser i mange andre storbyer ude i verden.

Kommer regeringen igennem med sit forslag om at ændre planloven, kan vi se frem til endnu flere ghettoer - både for de rige og de fatttige. 

Forslaget, som indgår i forhandlingerne om at ændre planloven, har da også allerede fået den københavnske overborgmester Frank Jensen til at råbe alarm. Han frygter helt berettiget, at København bliver en by, hvor kun de rigeste har råd til at bo. 

Hvis der kommer færre almene boliger i fremtiden, vil det betyde, at arbejderfamilier, arbejdsløse og pensionister sendes langt uden for byen. Eller også vil vi vende tilbage til tidligere tiders små private slumlejligheder, hvor familier stuvede sig sammen under usunde forhold.

Lejerne rammes altså igen af regeringens asociale politik. Og det er ikke første gang. Boligejere - og især dem med de største villaer - er i den grad blevet favoriseret af både den nuværende og den tidligere regerings politik.

Senest så vi i finanslovsaftalen, at grundskylden for ejerboliger blev fastfrosset for 2016. Tal fra Skatteministeriet viser, at det er en skattelettelse på over 750 millioner kroner. Samtidig har ejendomsværdiskatten været fastfrosset siden 2002.

Beregninger har vist, at skattestop på boligskat og grundskyld er noget, der især kommer de rigeste til gode – og især dem, der bor i København og Nordsjælland. 

Det paradoksale ved denne udvikling er, at antallet af mennesker, som har brug for en billig bolig, samtidig vokser voldsomt i disse år på grund af regeringens kontanthjælpsloft, integrationsydelse og andre nedskæringer.

Kommer regeringen igennem med sit forslag om at ændre planloven, kan vi se frem til endnu flere ghettoer - både for de rige og de fattige.