Det er mere end 100 år siden, at den 8. marts blev indstiftet som Kvindernes Internationale Kampdag. Lige siden er dagen blevet brugt til at sættes fokus på problemer omkring kvindernes ligestilling.

Er der stadig noget at kæmpe for efter den lange række af år, hvor kvinderne har opnået så mange sejre?

Ja desværre - faktisk går det tilbage med kvindernes ligestilling i disse år. Den økonomiske krise og magthavernes nyliberalistiske svar på krisen ødelægger en række af de resultater, kvinderne har opnået over lang tid. 

I stort omfang, ikke mindst i Danmark, er kvinderne kommet ud på arbejdsmarkedet, mens velfærdssamfundet har taget sig af kvindernes tidligere opgaver med pasning af børn, ældre og syge. 

Det er kvinderne som først og fremmest laver gratis arbejde.

Men med den nyliberale rundbarbering af velfærden både i Danmark og i de andre EU-lande bliver kvinderne bombet mange år tilbage.

Hovedparten af de offentligt ansatte er kvinder. Derfor rammes kvinderne ekstra hårdt, når der skæres ned i den offentlige sektor. Alene i de sidste tre år er der forsvundet over 30.000 fuldtidsansatte i de danske kommuner. Langt de fleste er kvinder, som har svært ved at komme i arbejde igen. Intet tyder på, at den udvikling vil stoppe. Der er nye nedskæringsbølger på vej. Samme billede tegner sig i andre EU-lande.

Men ikke nok med at kvinderne betaler med arbejdsløshed. De bliver dobbelt ramt af nedskæringspolitikken. Når regeringerne skærer ned på børnepasning, ældrepleje og omsorg for handicappede, falder mange af de omsorgsopgaver, som det offentlige hidtil har taget sig af, tilbage på kvinderne. 

Det er kvinderne, som først og fremmest laver gratis arbejde i daginstitutionen, hjemme hos den gamle mor eller på plejehjemmet for at få det hele til at hænge sammen. 

Udviklingen fører os tilbage til en tid, hvor det var kvindernes ansvar at tage sig af familiens børn, syge og ældre. Det bliver gjort til folks individuelle problem at sikre den nødvendige omsorg og pleje af familiens medlemmer. 

Det er en farlig udvikling, som kræver modstand. Det eneste svar på nyliberalisternes nedskæringsdagsorden er at insistere på kollektive velfærdsordninger, som betales af fællesskabets skatter.