Første runde af det franske parlamentsvalg i søndags er blevet udråbt som en jordskredssejr til den nyvalgte præsident Emmanuel Macrons parti La Republique En Marche. Andre betegner valget som et opgør med de to gamle partier Republikanerne og det socialdemokratiske Socialistpartiet, som skiftevis har regeret Frankrig siden Anden Verdenskrig.

At tale om en jordskredssejr til Macron, bankernes og monopolernes fortrukne kandidat, er stærkt overdrevet for ikke at sige misvisende.

Ganske vist er Socialistpartiet, som havde tæt på absolut flertal i det gamle parlament, blevet udraderet i første runde. Partiet står til at få mellem 20 og 30 mandater, når anden valgrunde er overstået på søndag.

Socialistpartiet lider samme skæbne, som dets søsterpartier i Grækenland og Holland. Først og fremmest fordi partierne har fulgt EU's nyliberale kurs med sociale nedskæringer og angreb på arbejderklassens faglige rettigheder.

Men at tale om en jordskredssejr til Macron, bankernes og monopolernes foretrukne kandidat, er stærkt overdrevet for ikke at sige misvisende. Kun 48,8 procent af de franske vælgere stemte i første runde. Det er den ringeste valgdeltagelse siden Anden Verdenskrig.

Og opslutningen til Macron, som i øvrigt vil følge samme politik som hans forgænger François Hollande, er reelt bare 15 procent blandt de vælgere, der havde ret til at stemme. 

Det er nok til, at hans parti vil få over 400 ud af parlamentets 577 mandater, og dermed kan Macron kontrollere parlamentet og få vedtaget sin arbejderfjendtlige politik.

Det betyder imidlertid ikke, at han også kontrollerer gaden og arbejderklassen, som i stor stil er dem, som blev hjemme i søndags.

Den bliver næppe hjemme, når de militante fagforeninger kalder til kamp mod Macrons arbejdsmarkedsreform, som reelt vil stække fagbevægelsen i landet. Emmanuel Macron har også kig på pensionerne og de store statslige virksomheder. 

Fransk fagbevægelse har lovet kamp til stregen, og der er lagt op til en hed start for Macron. Man kan kun håbe, at den apati, som de franske arbejdere viste ved valgurnerne, ikke fortsætter, når det virkelige slag skal stå.