20 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Medier går i selvsving over USA's valg

SENESTE LEDERE

tor. 15. apr - 2021
ons. 14. apr - 2021
fre. 09. apr - 2021
ons. 07. apr - 2021
ons. 31. mar - 2021
man. 29. mar - 2021

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 02. november, 2020, 15:00:00

Medier går i selvsving over USA's valg

Tirsdag går amerikanerne endelig til valg … gudskelov. Endelig sker det – efter flere års tilløb med massiv dækning i danske medier.

Vi er blevet tæppebombet med primærvalg, situationen i svingstaterne, højesteretsdommere, valg af kandidater og tilføjelser til forfatningen.

Grundlæggende set repræsenterer de to partier forskellige nuancer af den samme klasses interesser – finanskapitalens og den amerikanske overklasses.

Korrespondenter har halset rundt i midtvesten efter amerikanere med våben i bunkeren, kristne ekstremister i bibelbæltet, konspirationsguerillaer og rednecks i pickup trucks i sydstaterne.

Intet er tilsyneladende for småt. Søndag aften havde DR1 fundet en østersfarmer fra østkysten, der skulle mene noget om klimaforandringer og valget.

Det amerikanske valg dækkes markant tættere end noget valg i Danmark, for slet ikke at tale om Tyskland eller andre vægtige naboer.

Medieinteressen viser, hvor tæt forbundne danske medier ser sig med USA og lederen i Det Hvide Hus.

Det er der en grund til. 

Danmark vil villigt underkaste sig den kommende præsidents ønsker, når der skal sendes soldater ud. Man vil følge mange af selv de mest tåbelige ordrer fra USA i FN. Den danske regering vil nikke bifaldende til kup, iscenesat af amerikanerne i Sydamerika eller Afrika – og vil jublende hylde det amerikanske to-parti-system som demokratiets vogtere og verdens politibetjent – uagtet at USA’s magt over resten af kloden skrumper år for år.

Derfor har det amerikanske præsidentvalg altid været set som et valg af største vigtighed i de danske medier. Det er i bund og grund vores egen statsministers overordnede, der skal vælges – den frie verdens leder, som præsidenten ofte kaldes – da en del af det danske demokrati er pantsat i Washington. DR og TV2 ser sig tydeligvis som lokale tv-stationer i den amerikanske interessesfære. Spørgsmålet er blot, hvem der kommer til at tale med His Master’s Voice?

Er valget da ligegyldigt? Nej – især ikke hvis man bor i USA. Men grundlæggende set repræsenterer de to partier forskellige nuancer af den samme klasses interesser – finanskapitalens og den amerikanske overklasses. Det har ikke ændret sig – heller ikke i en tid med en så åbenlys racistisk og fladpandet præsident som Trump, der er til stor skade for det amerikanske folk.

Erhvervslivet kan endda købe sig til stor direkte indflydelse gennem de sponsorater, der er med til at afgøre valget, som er umuligt at vinde, hvis du ikke er millionær. Pengenes indflydelse på valget af de amerikanske præsidenter og politikerne i de to kamre er dog ikke noget, danske medier interesserer sig for, selv om de tapetserer sendefladen med USA’s valg. 

De progressive bevægelser, der ønsker en helt anden retning for det samspilsramte land, kommer heller ikke til orde i de danske medier, der følger linjen hos New York Times, Washington Post, CNN og andre toneangivende stemmer på den anden side af Atlanten.

Tirsdag er vi langt om længe nået i mål. Så kan den danske journaliststand spændt spidse blyanten og se frem til valgets formentlig dramatiske efterspil …

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...