Udskrivelsen af valget er kommet samtidig med, at regeringen har kunnet offentliggøre en lang række økonomiske nøgletal, som tyder på økonomisk vækst og stigende beskæftigelse i de kommende år. Tirsdag kunne økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard således offentliggøre Økonomisk Redegørelse, maj 2015, hvor man kan læse, at regeringens reformer har øget beskæftigelsen.

Regeringens reformer har ikke skabt arbejdspladser, blot øget udbuddet af arbejdskraft.

Den egentlige beskæftigelsesstigning i Danmark i de sidste par år skyldes dog først og fremmest en positiv udvikling på de danske eksportmarkeder. Kun igangsættelse af anlægsarbejder som det københavnske Metro-byggeri og de nye supersygehuse har haft en egentlig beskæftigelseseffekt - hvor jobbene dog først og fremmest er gået til billig, udenlandsk arbejdskraft.

Derimod har reformer som dagpengereformen, førtids- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen med mere ikke skabt én eneste arbejdsplads. Reformerne har derimod øget den usikkerhed omkring husholdningernes økonomi, som krisen har skabt. Dermed har de medvirket til at fastholde en lav hjemlig efterspørgsel - og dermed lav vækst og høj arbejdsløshed.

En nærlæsning af Økonomisk Redegørelse afslører da også, at det mest er den strukturelle beskæftigelse, redegørelsen taler om. Begrebet dækker over, hvor mange job, der kan besættes af de arbejdsløse, uden at arbejdsløshedskøen bliver så lille, at der kommer et opadgående pres på lønningerne. En stigning i den strukturelle beskæftigelse er altså ikke et udtryk for et øget udbud af arbejde, men et øget udbud af arbejdskraft som kan fastholde det nedadgående pres på lønningerne.

Frem mod 2020 vil der ifølge Redegørelsen være plads til hele 180.000 job på den konto. Men denne stigning i "den strukturelle beskæftigelse" er blot et løfte til arbejdsgiverne om, at de kan ansætte så mange uden at frygte lønpres. Ikke et løfte om 180.000 nye job.

Det er det, reformer af dagpenge og kontanthjælp, førtidspension og fleksjob skulle være med til at sikre arbejdsgiverne: Ekstra arbejdskraft på hylderne til, når konjunkturerne vender.