Det klare danske Nej ved folkeafstemningen er en sejr, ikke kun for den danske modstand mod EU, men også et rygstød til alle, der kæmper for mere demokrati i Europa.

Danmark fremhæves ofte som et særligt EU-kritisk land, men sandheden er, at mistilliden til EU-systemet er enorm i hele unionen. Det er blot de færreste folk, der har tilkæmpet sig en ret til at blive spurgt.

Et flertal af europæerne mener, at deres lands interesser varetages bedst uden for EU. 

Ifølge EU's egne undersøgelser har seks ud af 10 EU-borgere ikke tillid til EU som institution, og antallet af europæere, der stoler på EU, er halveret over en kort årrække. Et flertal af europæerne mener da også, at deres lands interesser varetages bedst uden for EU. Samtidig er EU-kritiske partier i fremgang overalt på kontinentet. Også selv om de langt fra altid yder deres vælgere retfærdighed.

Regeringer i Grækenland og Portugal er blevet væltet på grund af deres følgagtighed over for EU-elitens sparekrav. Med en stadig mere brutal liberalistisk og centraliseret politik har EU fjernet sig mere og mere fra Europas befolkninger, og uligheden er øget gennem en systematisk deregulering af arbejdsmarkedet og konstante angreb på velfærden.

Det har skabt en grundlæggende mistillid til det politiske system - både EU og de nationale marionetter der på skrømt administrerer EU-politiken i de enkelte lande. Det bliver stadig mere tydeligt, at EU trækker i trådene, når den brede befolkning skal betale for en krise, der ikke vil gå væk. Og at storkapitalens lobbyister trækker i trådene bag EU's facade.

Derfor vokser der en stadig stærkere ulydighed frem hos folkene i Europa. Den har mange ansigter, men fælles for dem er en modstand mod elitens projekt. Det danske Nej er ikke en enlig svale, men en kilde til inspiration for alle, der kæmper for demokrati og velfærd i unionens afkroge. Alle, der slås mod løndumping og angreb på faglige og politiske rettigheder.

Det viser, at det faktisk er muligt at tage en smule magt fra de magtfuldkomne. Og det er med til at åbne øjnene for den retning EU bevæger sig i, også for vores europæiske naboer. Det kan vi godt tillade os at være stolte over!