G20-topmødet, som foregår i Skt. Petersborg, samler stats- og regeringsledere fra verdens 20 største økonomier. Selvom der er store forskelle mellem eksempelvis USA, Rusland, Kina og Brasilien, så er det alle lande, hvor storkapitalen svinger taktstokken. Sådan er det i alle G20-lande.

 Vi kan betragte stats- og regeringslederne som udsendinge, der er sendt i byen af kapitalkræfter og monopoler, som kæmper en desperat kamp om at få størst mulig del i de værdier, som eksisterer, og som klodens arbejdede milliarder skaber.

Og det er en kamp på liv og død - især i en tid med hård krise.

 Monopoler kæmper en desperat kamp om at få størst mulig del i de værdier, som eksisterer, og som klodens arbejdede milliarder skaber.

Verdens folkerigeste land efter Kina, Indien, er rystet af en voldsom kapitalflugt. Landets valutakurs dykker. Økonomer taler om fare for økonomisk sammenbrud. Det er USA's pengepolitik, der er årsagen til rystelserne i Indien, og den rammer også de øvrige BRIKS-lande, Rusland, Brasilien, Sydafrika og til en vis grad Kina samt andre af verden vækstøkonomier, som de kaldes, fordi de gennem et årti har haft stor økonomisk vækst.

Denne vækst er fortsat siden 2008 på trods af den økonomiske krise, og det skyldes især, at USA og EU har pumpet milliarder af dollars og euro ud på finansmarkederne. Disse tusinder af milliarder har bankerne ikke villet investere i produktion og reelle værdier. Det er spekulativ kapital, som hvirvler rundt på alverdens børser, og den har for en tid fundet vej til profit i disse vækstøkonomier, hvor finansbobler har vokset sig store på ejendomsmarkedet og aktiebørser.

Nu gør USA's nationalbank klar til at rive tæppet væk under flest muligt af disse landes kapitalgrupper ved at trække kapital ud af finansmarkederne. Det ligner optakten den finanskrise, der i 1997 ruinerede Thailand, Sydkorea, Pilippinerne, Indonesien og andre lande, der dengang var kendt som 'Asiens tigre'. Landene oplevede kapitalflugt, deres valutaer styrtdykkede.

For at undgå bankerot bad de Verdensbanken og Den Internationale Valutafond om hjælp. Den fik de - med tilhørende betingelser om nyliberale økonomiske reformer og udsalg af staternes værdier.

Samme skæbne er nu tiltænkt BRIKS-landene.