I valgkampen bliver vi konstant bombarderet med de 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder, der i dag er på offentlig forsørgelse. 

Venstre og resten af den borgerlige fløj skaber det indtryk, at vi har 800.000 mennesker, som er parat til at springe ud på arbejdsmarkedet, hvis bare de bliver presset på økonomien.

Antallet af danskere på offentlig forsørgelse er faldet med 68.800 siden 2010. 

I et debatindlæg i Berlingske i går forsøger syv formænd for fagforbund at aflive myten om de 800.000.

De understreger, at de 800.000 omfatter både forældre på barselsorlov, sygedagpengemodtagere, handicappede på førtidspension, efterlønnere, beskæftigede i løntilskudsordninger, arbejdsløse med ledighedsperioder på ned til en enkelt dag og kontanthjælpsmodtagere – hvoraf de fleste har andre problemer end alene arbejdsløshed. Det kan for eksempel være misbrug eller psykisk sygdom. 

På den baggrund konstaterer de syv formænd, at antallet af mennesker på offentlig forsørgelse, som reelt er i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet, er nede på omkring 130.000. 

Fakta er også, at 73 procent af danskerne i den arbejdsdygtige alder er i arbejde. Det er et pænt stykke over EU-gennemsnittet på 65 procent.

Med til kendsgerningerne hører, at antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse er faldet med 68.800 siden 2010. Det svarer til et fald på otte procent. 

I en valgkamp, hvor der tales meget om størrelsen på overførselsindkomsterne, er det også værd at minde om, at en lang række af ydelserne er blevet lavere, og at de samtidig er blevet langt vanskeligere at opnå, med rækken af sociale reformer de sidste to år.

Det gælder blandt andet udvidelsen af den lave sats for unge på kontanthjælp, forringelsen af lønnen for fleksjobbere, forringelsen af reglerne for modtagere af dagpenge og sygedagpenge og den langt sværere adgang til at få førtidspension og efterløn. 

Men det er åbenbart ikke nok for Lars Løkke og co. De mest udsatte skal endnu engang agere skydeskive.