Enhedslisten har nu besluttet, at partiet vil stemme imod aftalen med kommunerne om næste års økonomi, som er en væsentlig del af regeringens vækstplan.

Det er en logisk konsekvens af, at regeringen har valgt at føre blå politik. Den vil beskære velfærden i kommunerne med 2,6 milliarder. Samtidig giver den skattelettelser til aktionærerne.

Oppositionspartiet kan naturlivis ikke give en blankocheck til Helle Thorning-Schmidts regering. Tiden er nu inde til at sige fra over for regeringens katastrofekurs.

Regeringen kan imidlertid uden problemer gennemføre sine borgerlige reformer sammen med Venstre. Deres økonomiske tænkning er ens, og retningen er dikteret af EU’s finanspagt.

Så hvad gør vi nu, Danmark? Svaret ligger uden for Christiansborgs mure.

Enhedslisten kan naturlivis ikke give en blankocheck til Helle Thorning-Schmidts regering.

Der er brug for et folkeligt pres for en mere solidarisk politik og et opgør med den hovedløse nyliberale kurs. En politik, der gør op med EU’s diktater og sender regningen for krisen tilbage til finansspekulanterne og storkapitalen.

Det kræver, at fagbevægelsens ledere – hvoraf to optræder i dagens avis – dropper deres blinde støtte til regeringens blålys og begynder at repræsentere de folk, der har valgt dem.

Der er lang vej endnu. Mange har mistet troen på reel forandring, efter at de blev svigtet af den regering, de selv havde stemt til magten. Samtidig truer krisen og nedskæringspolitikken med at slå dybe revner i vores samfund.

I andre lande i Europa går hundredetusinder på gaden mod den nyliberale kurs. Der er vi endnu ikke i Danmark, og det er der flere grunde til.

Men der breder sig en forståelse af, at regeringen i det store hele viderefører Lars Løkkes politik. Det er det første skridt for at kunnne handle. Set i det lys er Enhedslistens ultimative afvisning af Kommunalaftalens nedskæring rigtig.

Det er nu vi skal mobilisere gode kræfter i fagbevægelsen, blandt de arbejdsløse, studerende og hos alle andre, der betaler for EU’s og Thornings såkaldte reformpolitik. Den går i al sin enkelhed ud på at gøre de rige rigere og knuse den universelle velfærd, det har taget 100 år at tilkæmpe sig.