Siden regeringen i tirsdags fremlagde sin redningsplanke til de arbejdsløse, har der udspillet sig et uskønt spil om, hvem som skal betale regningen.

Regeringen er helt klar i mælet. Udspillet er fuldt finansieret, som der står i Beskæftigelsesministeriets publikation "Ny og bedre indfasning af dagpengereformen", og skal betales "delvist inden for dagpengesystemet og delvist ved besparelser på andre offentlige udgifter".

Forsikringssamfund betyder velfærd for dem, der har råd, mens Fanden tager de sidste.

Der er allerede sat navn på besparelserne på de offentlige udgifter. Regeringen henter 190 millioner kroner i 2014 ved en beskæring af sprogcentrenes budgetter. Det rammer danskundervisningen for indvandrere. Besparelsen er oven i købet permanent - selv om udgifterne er midlertidige  - og stiger til 280 millioner kroner i 2017.

Den øvrige del af regningen sendes til medlemmerne af a-kasserne. Og det er helt rimeligt, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt: "Det er ligesom en forsikring, hvor dækningen er blevet forbedret. Derfor er det rimeligt, at prisen på forsikringen stiger en smule i en midlertidig periode".

Problemet er bare, at da dagpengeperioden blev sat ned fra fire til to år, blev kontingentet til a-kasserne ikke tilsvarende sat ned. Ligesom det heller ikke er blevet sat ned, efterhånden som dækningen ved arbejdsløshed er blevet stadig dårligere. Beregninger fra LO viser således, at en elektriker i 1982 fik dækket 73 procent af sin løn, hvis han blev arbejdsløs og gik på dagpenge. 30 år senere var dækningsgraden faldet til 44 procent. 

Der er altså ingen sammenhæng mellem a-kassernes dækning og kontingentet. Og en a-kasse er heller ikke bare en forsikring, men en del af et delvist skattefinansieret velfærdssystem, hvis oprindelige formål var, at give tryghed ved arbejdsløshed. 

Den tryghed bliver mere og mere udhulet - det samme gør de skattefinansierede velfærdsydelser. Mange har i dag en privat sundhedsforikring og adskillige a-kasser har indført tillægsforsikringer. Forsikringssamfundet lurer lige om hjørnet.

Forsikringssamfund betyder velfærd for dem, der har råd, mens Fanden tager de sidste. Det er der al mulig grund til at sige nej til.