Søndag er der indkaldt til demonstration foran Christiansborg imod dansk krigsdeltagelse. Den finder sted på 13-årsdagen for Nyrup-regeringens beslutning om at sende Danmark i krig i Afghanistan. Siden har Danmark været i uafbrudt krig på USA-imperialismens side. 

Den offentlige debat om dansk krigsdeltagelse er på det nærmeste forstummet. De reelle årsager til krigsdeltagelsen forbliver dermed skjulte for den brede befolkning.

Den mest omdiskuterede danske krigsbeslutning var beslutningen i 2003 om at gå i krig mod Irak sammen med USA som en del af "koalitionen af villige lande". Beslutningen, der blev truffet med snæverst muligt flertal i Folketinget, mødte også massiv modstand i befolkningen, hvor titusinder deltog i demonstrationer mod krigen.

Det splittede Folketing gav også anledning til, at krigsmodstanden og demonstrationerne blev omtalt bredt i den landsdækkende presse, inklusive de elektroniske medier. I dag, hvor et bredt flertal i Folketinget har besluttet at sende danske soldater og krigsfly til en ny i krig i Irak, er situationen en anden.

Ud over den progressive presse har så godt som ingen medier omtalt indkaldelsen til demonstrationen på søndag. Tværtimod genspejler de den brede konsensus i Folketinget i deres dækning af den danske krigsdeltagelse, der bliver fremstillet som en "krig mod terror", der er både rigtig og retfærdig. 

Resultatet er, at den offentlige debat om dansk krigsdeltagelse på det nærmeste er forstummet. De bagvedliggende årsager til krigsdeltagelsen - USA's og Vestens imperialistiske interesser i Mellemøsten - bliver skjult af en populistisk fremstillling af krigen som "de gode mod de onde".

Men den folkelige modstand mod krigen eksisterer fortsat, selv om den ikke dukker så meget op i gadebilledet. Forskellige meningsmålinger er langt fra entydige. Mange er i tvivl - og krigspropagandaen er massiv.

Spørgsmålet er derfor ikke, hvorvidt krigsmodstanden er død, men hvordan den i øjeblikket relativt svagt organiserede fredsbevægelse kan samle den brede krigsmodstand op.