I weekenden blev Jeremy Corbyn med stort flertal valgt til ny leder for partiet Labour i Storbritannien. Det varsler et opgør med partiets deltagelse i den årelange nedskæringspolitik. Men det er meget mere end det.

Det er et opgør fra neden. Et opgør med Tony Blairs New Labour – med Irak-krigen og liberaliseringen af det britiske samfund. 

Corbyn er mange-årig aktivist på partiets venstrefløj. Han er modstander af NATO og mildest talt skeptisk over for EU. International solidaritet har været hans varemærke – fra bevægelsen mod krig til den faglige kamp og kampen mod Apartheid i Sydafrika.

Da Labours ledelse åbnede op for en bred valgkamp, startede de et spil. de for en gangs skyld ikke kunne styre. Formandsopgøret har tiltrukket hundredetusinder af græsrødder uden for partiet. Briter, der var dødtrætte af elitens klassekamp mod landets egen befolkning. Corbyn viste, at højrepopulisterne ikke er det eneste modsvar til The Establishment og mobiliserede folk, der for længst havde afskrevet politik som middel til et bedre liv.

Trods hetz og fordømmelser fra partiets ledelse og medierne fik Corbyn hele 59,5 procent af stemmerne i et gjaldende krav om forandring.  Han står over for mange problemer og er langt fra svaret på dem alle. Men hans kampagne har skabt nyt håb og masser af aktiviteter, der hvor det hele bliver afgjort: I boligområder, på arbejdspladser, på skoler og på gaden.

Det er et opgør fra neden. Et opgør med Tony Blairs New Labour – med Irak-krigen og liberaliseringen af det britiske samfund. Et opgør med den konsensuspolitik, eliten fører, ikke kun i Storbritannien, men i hele Europa.

I Danmark står det anderledes sløvt til hos Socialdemokraterne. Den nye formand Mette Frederiksen har modsat Corbyn gjort alt for, at vise, at partiet er gift med Lars Løkke og EU-politikken. Hun har lovet at stemme for enhver fremtidig kommune-aftale, uanset hvor brutal den er og afvist at teste, om DF er villige til at forbedre dagpengereglerne. Dermed har hun slået fast over for befolkningen, at i Danmark er Socialdemokraterne elitens parti. Det er det, Corbyn og græsrødderne lige nu forsøger at rokke ved i Storbritannien.