Kort før jul gennemførte EU den varslede udelukkelse af Folkebevægelsens avis, Folk i Bevægelse, fra topmødet i Bruxelles. Bladet har dækket topmøder i mere end 10 år uden problemer.

I første omgang var udelukkelsen ikke begrundet. Efter to måneder fik Folkebevægelsen besked på, at grunden var, at avisen var drevet af en organisation, og den slags medier er ikke længere ønsket på topmøder.

EU betoner, at der fremover kun er adgang for kommercielle medier. De er typisk mindre kritiske over for EU's sang om menneskerettigheder.

På den måde forsøger EU at spænde ben for et medie, som laver kritiske, seriøse historier om udviklingen i EU, og som har en omfattende viden om EU's problemer. Det er ikke særlig kønt for en union, der ellers fremstiller sig selv som en frontfigur og forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder.

EU betoner, at der fremover kun er adgang for kommercielle medier. De er typisk mindre kritiske over for EU's sang om menneskerettigheder. Det handler ikke om sorte lister, men om samkøring af sikkerheds-tilladelser, lyder det fra EU. Men det rammer sjovt et af de få EU-kritiske medier, som er en torn i øjet på EU-toppen.

Metoden er ikke enestående: Sidste år var Arbejderen som eneste dagblad på nippet til at miste sin statsstøtte. Begrundelsen var igen, at avisen er drevet af en organisation og ikke et firma eller en fond. Som om kommercielle medier er mere saglige, kritiske eller seriøse. Der er tale om en indskrænkning af ytringsfriheden, som hver gang rammer små medier, der er kritiske over for magthaverne.

De danske og europæiske massemedier er gennem de sidste to årtier blevet samlet på stadig færre hænder, som alle er kontrolleret af stærke kapitalinteresser. Medierne støtter derfor EU og de toneangivende magthavere og deres syn på verden. Det gør Arbejderen og Folk i Bevægelse ikke.

Hvis regeringen mener noget med sine mange skåltaler om presse- og ytringsfrihed, bør pressens minister, Helle Thorning-Schmidt, klart fordømme og modarbejde EU's sorte liste. I modsat fald er menneskerettighederne noget, der justeres, alt efter om der er tale om venner eller fjender.