I fredags sigtede politiet en 26-årig organiseret nazist for brandattentatet mod asylcenteret Lyngbyggard på Djursland.

Sigtelsen lyder på trusler og brandstiftelse. Til sammenligning er Greenpeace tidligere blev dømt efter terrorlovgivningen, fordi aktivister hængte et banner op mod GMO-afgrøder på Landbrugets Hovedkvarter i København. 

Bag det brutale angreb mod flygtningecentret gemmer der sig pæne politikere  i landets regering og dens støttepartier. 

Angrebet skete klokken to om natten, da børn og voksne lå og sov på centeret. En minibus blev brændt af, og på væggen var malet et nazi-tegn, som blev ledsaget af ordene "første advarsel." Asylcentret har allerede to gange tidligere været udsat for hærværk.

I de seneste måneder og år har brandattentater og voldelige angreb hærget en række moskéer og asylcentre i Tyskland og Sverige. Noget tyder på, at nu er den åbenlyse, organiserede nazistiske terror også kommet til Danmark.

Den ekstreme højrefløj udnytter de flygtningebevægelser, som den humanitære krise og og krigene og kaoset i Syrien og Libyen skaber. Samtidig fisker den i den afmagt, som sociale problemer skaber.

Der er mange gode initiativer, der forsøger at gå mod de racistiske strømme. Flygtningevenner organiserer sig, der bliver arrangeret glædes- og fredsringe, og der er initiativer for mangfoldghed og mod racisme, både i de store byer og i små lokalsamfund. Det viser, at solidariteten lever, og det er initiativer, vi skal støtte op om.

Bag det brutale angreb mod flygtningecentret gemmer der sig pæne politikere  i landets regering og dens støttepartier. De har i ord og handling angrebet flygtninge og indvandrere med stadig voksende aggresivitet. På samme tid har de været med til at starte de krige, der sender millioner på flugt, og har forringet velfærden i Danmark med udgangspunkt i EU's politiske doktriner.

Det er i al sin enkelhed opskriften på had, splittelse og fremmedhad og i yderste konsekvens fascisme.

Vi må gøre, hvad vi kan for at stoppe højrebøllerne, der bevæbnet med benzindunke er hastigt på vej til at få nye liv på samvittigheden. Men vi må også stille de såkaldte pæne politikere til ansvar for deres racistiske politik - og de konsekvenser det får.