Det er godt, at der er dannet en enhedsregering mellem de to palæstinensiske grupper Hamas og Fatah. Det er godt, fordi palæstinenserne har brug for sammenhold imod Israels mangeårige besættelse.

Sidst Vesten boykottede en palæstinensisk enhedsregering var i 2007

Det er godt, fordi palæstinenserne har brug for at tale med én stemme overfor stormagterne USA og EU, der historisk har støttet det zionistiske Israel og dets apartheidmetoder. Det er godt, fordi styrkeforholdet internationalt er og har været til stor skade for palæstinenserne. 

Der er et udbredt håb blandt palæstinenserne, at Hamas og Fatah nu tilsidesætter egne interesser og samles om et nationalt forsvar af befolkningens interesser. Men der er tvivl, om de kan opfylde løfterne om enhed. Der er store farer forude.

For det er velkendt, at Fatah, der repræsenterer det palæstinensiske borgerskab udfra et nationalistisk program, stadig vil samarbejde med Israel om palæstinensisk-israelske politipatruljeringer på Vestbredden.

Fatah anerkender samtidig Israel som stat, selv om Israel aldrig har anerkendt palæstinensernes ret til en stat eller lovet ophør af besættelsen. Desuden holder Fatah en række ledere af BDS-bevægelsen for boykot og sanktioner mod Israel fængslet på Vestbredden, hvilket er uhørt. 

Hamas er en fundamentalistisk bevægelse, der repræsenterer andre dele af det palæstinensiske borgerskab ud fra en sort og dybt religiøs indgangsvinkel.

Men der lurer også farer end Hamas' og Fatahs uenigheder. Farerne lurer i Tel Aviv, Washington og Bruxelles. Selv om EU og USA støtter enhedsregeringen i dag, hvis den altså anerkender Israel og afviser "terror", er støtten på sigt tvivlsom. Washington og Bruxelles boykottede nemlig en samlingsregering mellem Fatah og Hamas og indførte sanktioner mod den i 2007. 

Vi har bestemt ikke set sidste akt i den tragiske historie om imperialismen og dens klakører i Mellemøsten, der forsøger at knægte palæstinensernes nationale interesser.