Der er alt for mange på offentlig forsørgelse. Og kurven kun går en vej, nemlig opad. Det har været en stærk fortælling i den offentlige debat de sidste 20 år.

Ifølge diverse borgerlige politikere og arbejdsgiverne er årsagen naturligvis, at de sociale ydelser er alt for høje. Hvis vi skal vende udviklingen, skal det derfor bedre kunne betale sig at arbejde.

Antallet af overførselsmodtagere er faldet med knap 130.000 fuldtidspersoner fra 1995 til 2014.

Det mantra er blevet gentaget til hudløshed og har styret mange af de sidste års reformer. Ydelserne på overførselsindkomsterne er blevet sat ned, og der er givet skattelettelser til folk i arbejde - hovedsageligt i toppen. 

I mandags offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nye tal, som viser, at antallet af overførselsmodtagere fra 1995 til 2014 er faldet med knap 130.000 fuldtidspersoner.

Det står i modsætning til tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, offentliggjort for nylig i nyhedsbrevet Agenda, som ovenikøbet blev solgt under overskriften "Antallet af danskere på offentlig forsørgelse er firdoblet på under 50 år". 

Agenda går tilbage til 1970, hvor der var 237.000 helårspersoner på offentlig forsørgelse. Det var dog også et helt andet samfund. Kvinderne var på vej ind på arbejdsmarkedet, en række velfærdsydelser var slet ikke så udviklet som i dag. Hvor vi i dag har 52 ugers barselsorlov, var den i 1970 14 uger. 

AE-rådet påpeger, at skal man have et retvisende billede af udviklingen, bør man kun se på de sidste 20 år. Og påviser, at det har stor betydning, hvordan man gør tallene op. Hvor Agenda medregner folk mellem 16 og 66 år, medregner AE folk mellem 16 og 64 år.

I denne sag som så mange andre gælder - pas på tallene. De kan opgøres på mange måder. Det samme kan konklusionen. Hvis gruppen på overførselsindkomst er faldende, er årsagen altså ikke, at ydelserne er for høje.

DA's brug af statistik kunne pege på, at arbejdsgiverne ønsker ydelserne sat ned for at presse lønnen.